- Project Runeberg -  Om Arbeiderforholdene i Landbruget. /
41

(1897) [MARC] [MARC] Author: Jonas Smitt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Husmandsvæsenet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

— 41 —

sigelsesfæste, hvor Opsigelse kan ske, endog uden at nogen Grund
nødvendigvis maa angives.

Det vilde altsaa være lykkeligt, om man kunde optage Former
for Kontraktsforholdet, under hvilke begge Parters Interesser kunde
forenes. Dette vil antagelig opnaaes, om der i Kontrakten kunde
indtages Opsigelsesret i Tilfælde af Kontraktsbrud; men dette kan
ikke gjøres under den nugjældende Lov, som ligefrem tager visse
Slags Kontraktsbrud i Beskyttelse.

Det samme med Hensyn til fælles Interesser gjælder det
andet Hovedpunkt, Arbeidsydelsen. Ligesaavel som det er i
Husbondens Interesse at have en tilstrækkelig og sikker Arbeidsstok, maa
det være i Husmandens Interesse at være vis paa stadigt Arbeide.
Saavidt man kan erfare, er det almindeligt, at Gaardmænd, som
har paabundet sine Husmænd „Arbeidspligt efter Tilsigelse",
ogsaa skaffer dem stadig Sysselsættelse. Undertiden høres endog
Klager fra Husmændene over, at der kræves et saa stadigt
Fremmøde paa Gaarden, at de ikke faar tilstrækkelig Tid til at dyrke
sine Pladse. Dette vilde antagelig kunne lempes dels ved at
afpasse Husmændenes Antal efter Gaardens Størrelse og Behov af
Arbeidskraft, dels ved en hensigtsmæssig Ordning af Tiden eller
ved fra og til efter Omstændighedernes Krav at anvende
Dagar-betdere ved Siden af Husmandsarbeidet.

Under en hensigtsmæssig Anvendelse af Arbeidspligten er
Husmanden antagelig bedre stillet end ved en Ordning med visse
Arbeidsmængder eller Ydelse af visse Dage. Om denne Ordning
skulde gjøres almindelig i de store Jordbrugsbygder, vilde det lede
til, at Husbonden vilde betinge Husmandens Arbeide i de travleste
Aarstider, da det dels er vanskeligere at faa Dagarbeidere, dels
maa betales disse en høiere Dagløn, medens han vilde lade
Husmanden være fri til andre Tider, naar det er vanskeligere at finde
Arbeide, og i ethvert Fald kun til lavere Betaling. Under
saadanne Forhold vilde Gaardmændene, for at sikre sig den
nødvendige Arbeidshjælp gribe til den Udvei at nedsætte flere Husmænd.
Dette vilde lede til, at der i de mindre travle Aarsti der vilde være
mange ledige Husmænd, som søger Arbeide. Der vilde altsaa blive
et stort Tilbud af Arbeidskraft i Forhold til Behovet, det vilde
blive vanskeligt at faa Arbeide, lav Dagløn og kanske mange
ledige Hænder. Men ved en saadan Ordning vilde Husmanden være
ilde tjent. Hans Frihed til at søge Arbeide hvorsomhelst vilde
lidet gavne ham, naar han er udsat for at maatte tilbringe en større
Del af Aarets Arbeidsdage i Ledighed uden Fortjeneste eller maaske,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 14:44:45 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/landbruget/0045.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free