Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Husmandsvæsenets Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 44 —
det udviklede sig dertil, at det for Leilændingen var en
Velfærds-sag at blive ved Gaarden, er det klart, at Arbeidspligten, taget paa
denne Maade, kunde blive meget byrdefuld.
Bygselforholdet er den eneste Form for Jordleie, som omtales
i de ældre Love. Husmænd nævnes paa nogle Steder i Chr. V;s
Lov, f. Ex. 2—12—7—, 2—22—1 og 12, 3—17—1 og 21—7 og
5; men der tales intet Sted om Retsregler for Leie af
Husmands-pladse, Husmænd omtales dog 2—12—7 og 3—14—4 paa en
Maade, som nærmest tyder paa, at de har siddet paa særskilte
Pladse. Det sandsynlige er dog, at Betingelserne for disse
Husmænd har rettet sig efter Lovens Bestemmelser for Leilændinge,
eller at disse Bestemmelser ira først af har været anseede som
gjældende ogsaa for Husmandsforholdet eller for al Leie af Jord. Paa
denne Maade kan man tænke sig, at Husmandsvæsenet kan paa en
Maade have udviklet sig af Leilændingsforholdet. Det er dog
sandsynligt, at Husmændene fra først af i Almindelighed var
Tjenestefolk eller Inderster. Det har ogsaa indtil den seneste Tid, ialfald
indtil Midten af dette Aarhundrede, været temmelig almindeligt, at
Inderster har havt et mindre Stykke Jord til Brug (oftest for at
dyrke Poteter) og havt Husdyr (Faar), idet de for Aaret leiede
Havnegang og Ret til at tage Hø og undertiden Løv i
Udslaat-terne.
Efterhvertsom Leilændingsforholdet udviklede sig saaledes, at
Leilændingen kom til at paatage sig Arbeidspligt og i det hele kom
til at blive mere afhængig af Jorddrotten, er det sandsynligt, at
Husmandsvæsenet deraf er fremgaaet. Fra Stillingen som
Leilæn-ding med aarlig Afgift og Arbeidspligt ligger det egentlig meget
nær at komme til Husmandsforholdet med de samme Ydelser og
meget lignende Rettigheder, kun med den Hoved forskjel, at
Husmandspladsen almindeligvis er meget mindre af Udstrækning.
Det er dog sandsynligt, at der paa den Tid, da Lovbogen
udkom, fandtes Husmænd med Pladse, men at det ikke har været
anseet nødvendigt at sætte særegne Lovregler angaaende deres
Forhold til Jorddrotten, idet man dels har rettet sig efter de samme
Regler, som efter Lov og Vedtægt ansaaes gjældende for de
ovenfor nævnte Indersthusmænd, dels vistnok har gjort Lovbogens
Bestemmelser om Leilændinge anvendelige ogsaa paa Husmænd med
Plads. Dette synes i ethvert Fald med Sikkerhed at fremgaa af
Forordn, af 9de Oktober 1750, hvor Husmænd med Plads første
Gang ligefrem omhandles i Lovgivningen, eller hvor der første Gang
ligefrem sættes Bestemmelser om Ordningen af Husmandsvæsenet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
