Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Husmandsvæsenets Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 46 —
blive enige om Kjøb. erstatte ham Husenes Værdi efter uvillige
Mænds Skjøn.
Dette gjaldt dog kun, forsaavidt ikke noget andet ved
Kontrakt var bestemt. Ved Taxten skulde tages i Betragtning, om
Tømmeret til Husene var taget i Gaardens Skov.
Havde Odelsbonden eller Landdrotten selv bygget og ryddet
Pladsene, da skulde Husmændene betragtes som Tjenestefolk, der
efter lovlig Udsigelse skulde flytte, medmindre de anderledes derom
skriftlig forenes.
Den eneste Bestemmelse, som var ufravigelig paabudt, altsaa
unddragen fra den fri Overenskomst i Kontrakten, var, at naar
Husmand havde ryddet og bygget Plads i Udmarken, da havde
han Ret til Fæste paa den for sin og Enkes Levetid, saalænge de
upaaklageligen efterkommer de dem paahvilende Pligter.
For at begunstige Rydning og Dyrkning af Jord blev det ved
samme Forordn, tillige bestemt, at den, som ryddede Jord i
Kongens eller Bygdens Almindinger eller saadan Jord, som forhen ei
er skyldsat, skulde nyde Skattefrihed i 10 Aar; men om Jorden
var bløde og ufrugtbare Myrer, fik han 15 Aars Skattefrihed.
Ved siden af disse Forordninger, der dog er temmelig
ufuldstændige, vedblev man vistnok i forekommende Tilfælde at gjøre
Lovbogens Bestemmelser om Leilændingsvæsenet gjældende for
Husmændene.
Det synes dog, som Bestemmelserne i Forordn, af 1752 ikke
er blevne tilbørligen overholdte; thi det fandtes nødvendigt ved
Forordn, af 29de Juni 1792 at indskjærpe Forpligtelsen til at give
skriftlig Fæsteseddel. Det fremhæves her ligefrem, at Forordningen
er fremkaldt derved, at Husmænd i Norge ikke sjelden er udsatte
for vilkaarlig Behandling af sin Jorddrot.
Naar Husmænd havde ryddet og bygget Plads, blev der ofte
senere forlangt større Afgifter og paalagt dem flere Byrder end
ved Overenskomsten fra først at bestemt. Da Kontrakterne i
Almindelighed bestod i mundtlig Aftale, var det lige umuligt for
Parterne at bevise og for Dommeren, naar Tvistigheder opstod, at
bestemme Vedkommendes gjensidige Rettigheder og Pligter.
Bestemmelsen om skriftlige Kontrakter blev derfor ved denne
Forordning fornyet og yderligere indskjærpet. Husbonden skulde
beholde ligelydende, af Husmanden underskreven og med tvende
Vitterlighedsvidners Paategning bekræftet Gjenpart af Kontrakten.
Dersom Bonden forsømte dette og der opstod „Rettergangs-Trætte"
angaaende Besiddelsesret, Afgift og Arbeide, da skulde det ansees,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
