Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Husmandsloven af 24de September 1851
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- 52 —
de mest trængende Samfundsklassers Kaar, da maatte dette ske
ved andre Midler end ved at paabyrde Jordbrugerne Arbeidere
eller Husmænd paa saadanne Betingelser, paa hvilke de selv ikke
vilde antage dem. Dette vilde være at gjøre Jordbrugerne
ansvarlige for en Tilstand, der var fremkaldt ved mange, af dem
uafhængige Aarsager.
Kommissionen ansaa det altsaa ganske utilraadeligt ved Lov
at paabyde visse ufravigelige Bestemmelser for Hu&mandsforholdet*
Den troede at kunne gaa ud fra, at deslige Bestemmelser, som fra
flere Hold bleve bragte Forslag, f. Ex. Bud om Kontrakter paa
Livstid eller paa en længere Aarrække, bestemt Maximumsafgift pr.
Maal Jord, længere Opsigelsesfrist o. s. v., snarere vilde modvirke
det tilsigtede Formaal, idet Jordbrugerne da antagelig vilde
undlade at fæste Husmænd og foretrække at drive Gaarden ved Tjenere
og Dagarbeidere. Dette laa saameget nærmere, som
Husmands-arbeidet paa flere Steder allerede under de forhaandenværende
Forhold var anseet som kostbart. Om man endog i Forbindelse med
indskrænket Kontraktsfrihed vilde skride til den overordentlige og
dristige Forholdsregel at forbyde Jordbrugerne at nedlægge
Hus-mandspladse og paalægge dem at bortleie disse paa lovbestemte
Vilkaar, kan det neppe betvivles, at Lovbudet vilde blive omgaaet
og altsaa uvirksomt. Kommissionen fremhævede tillige, at
Lovbestemmelser af den antydede Art ogsaa vilde bidrage til at forøge
den ved ubesindig Agitation i visse Dele af Landet allerede
opkomne Spænding mellem Grundeierne og Arbeiderklassen; Loven
vilde ligefrem gjøre dem til Fiender. Det patriarkalske Forhold
mellem Husbonde og Husmand, som endnu saa hyppig fandt Stedr
vilde med et Slag blive tilintetgjort, og efter Tingenes Natur vilde
dette komme til at ramme Husmanden som den svagere Part først
og føleligst.
Uagtet Kommissionen altsaa, som anført, ikke ansaa en
Indskrænkning i Kontraktsfriheden hensigtsmæssig, antog man dog, at
Loven burde opstille visse Bestemmelser, som, i sig selv naturlige
og rimelige, kunde give en Rettesnor, naar de kontraherende
Parter ikke udtrykkelig og skriftlig var blevne enige om noget andet.
Paa denne Maade troede man ogsaa at virke til, at Forholdet
efterhaanden i Regelen frivillig vilde blive ordnet efter disse i Loven
opstillede Vilkaar, om det end ikke var Parterne forment med fuld
Ret at kunne afvige derfra.
Som saadanne „deklaratoriske" Lovbud troede man at burde
foreslaa Bestemmelser for at sikre Husmanden den for Pladsens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
