Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Slutning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 80 —
valgte Livsvilkaar maner til virksom Anstrængelse for at briuge det
mest mulige ud af Stillingen, og dette medfører Tilfredshed.
De Grunde, som høres, naar der tales om Forbud mod visse
Bestemmelser i Husmandskontrakter, er — naar man ser lidt
nærmere paa dem — ikke heller meget stærke.
Arbeidspligt efter Tilsigelse sammenlignes undertiden med
Slaveri, med Middelalderens Hoveri,1) og der tales om, at en
saadan Forpligtelse i Længden maa virke slappende og nedbrydende
baade i sædelig og økonomisk Henseende. Derfor maa Arbeidet
kun tillades paa saadanne Betingelser, som beskytter Husmanden
mod at synke ned i Trællekaar. 2)
Dersom Arbeidspligten i den Form, hvori den hos os har
været almindelig, nødvendigvis skulde virke slappende og
nedbrydende baade i sædelig og økonomisk Henseende (eller endog kun i
en af disse Retninger), hvilket vel maa være Meningen, da man nu
foreslaar at forbyde den, da maatte der vistnok være en bedrøvelig
Tilstand blandt Arbeiderklassen i en stor Del af vore bedste
Bygder; thi Arbeidspligten har der været almindelig ialfald henimod
200 Aar. Alt dette om Slappelse og Trællekaar o. s. v. hører til
den Slags, som under visse Forhold kan have en indbildt Klang,
gjøre en Slags Effekt, men som, nærmere beseet, ikke er andet
end tomme Talemaader. Saalænge en Mand er nødt til at arbeide
for at erhverve det daglige Brød for sig og sine og dette sker paa
en hæderlig Maade, bliver han ikke mere slappet, om han i en
længer Tid arbeider hos samme Husbonde, end om han flakker fra
den ene til den anden, for at søge Sysselsættelse snart her snart
der. Det rolige, stadige, ordnede Arbeide hos en Husbonde, hvor
han har et godt Bosted og kan tilbringe alle Fridage og forøvrigt
en Stund — ialfaldt Aftenen — hver Dag hos sin Familie i eget
Hjem, er antagelig bedre saavel for Arbeiderens Økonomi som for
hans Sædelighed og Moral end Dagarbeiderens omflakkende Liv
uden stadigt Opholdssted, uden noget blivende Hjem. Men det er
en meget let Sag ved misledende Talemaader, ved at fremholde
Husmændenes usle Kaar, deres ringeagtede Stilling i Samfundet,
ved at fremstille for dem dem som en Ulykke, at de ikke i dagligt
Lag bliver tagne tilbords sammen med sine Husbondsfolk, og at
deres Sønner og Døtre almindeligvis ikke har Anledning til at
indgaa Ægteskab med Gaardmænds Børn, o. s. v. — at indplante
*) Det private Lovforslag af 1884. Dok. No. 10.
*) Indst. O. No. 59 1884; Odelsth. Prp. No. 29 1887 Side 11.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
