Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Slutning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 81 —
Husmandsklassen Misnøie med sin Stilling og at bringe den til at
anse sig selv som en mishandlet Samfundsklasse, der af heldigere
stillede Medborgere er bragt i en Forfatning, hvori den ikke
burde være.
At Arbeiderens Kaar ikke altid er saa gode, som man gjerne
vilde ønske, er noget, som siger sig selv; men de bliver ikke bedre
ved at udsaa Utilfredshed, Misnøie og Fiendskab mellem
Samfundsklasser, hvis Interesser hænger saa nøie sammen og især, hvor der
ingen særskilt Grund til Misnøie er forhaanden.
Og der ligger ikke i Arbeidspligten nogen saadan særskilt
Grund.
Husmandens Arbeidspligt betyder i vor Tid almindeligvis
stadigt og jevnt Arbeide Aaret om, kun med saamegen Tid
overladt til ham selv, som han tiltrænger for at dyrke sin Plads.
Klagerne over Arbeidspligten høres snart at gaa i Retning af for
meget Arbeide, Husmanden levnes ikke Tid til at dyrke sin egen
Jord, snart af, at han faar for megen Tid ledig, som han ikke kan
nyttiggjøre, — modsatte Besværinger i samme Aandedræt. Men
saalænge Husmanden maa arbeide for sit Livsophold, er han i
Almindelighed bedre tjent med denne Ordning end med at løbe omkring
i Bygden, søgende Arbeide snart her snart der og saa være uden
Fortjeneste nogle Dage ad Gangen.
Naar Pligtarbeidet eller Arbeidspligten er forstandigt ordnet,
er det en Misforstaaelse at tale om sædelig og økonomisk
Slappelse og om, at det skulde give Anledning til at synke ned i
Trælle-kaar. Det viser sig ogsaa almindeligvis, at Husmandsstanden er
den Klasse af Landarbeidere, som mindre trænger Fattigvæsenets
Understøttelse end de løse Dagarbeidere.l) Det er imidlertid klart,
at disse Forhold kan anskues paa forskjellig Maade og fra
forskjellige Synspunkter.
Et synes dog klart af de hidtil vundne Erfaringer, nemlig at
lovfæstede Indskrænkninger i Kontraktsfriheden og Forbud mod at
ordne sig paa den Maade, hvorom begge de interesserede Parter
selv er enige, ikke er de rette Midler til at bringe
Husmandsvæse-net eller overhovedet Ordningen af Arbeiderforholdene i Landbruget
i en ønskelig Stilling.
Det lader sig neppe gjøre i Forholdet mellem Husbonde og
Arbeider ved Lovbud at fremkalde nogen anden Ordning end den,
de selv finder fyldestgjørende. Forbydes det Gaardmanden at fæste
’) Stortb. Dok. 3o. 78 1888 Side 8. 9. 11.
6
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
