Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Slutning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 86 -
Indtægt af Pladsen.
2 Kjør å 1000 Liter Melk å Kr. 0.08 = Kr. 160,00
2 Kalve a Kr. 5,00........„ 10,00
4 Faar å Kr. 10,00 . . ......„ 40,00
Indtægt af Besætning Kr. 210,00
400 kg. Korn å Kr. 8,00 pr. 100 kg. . . Kr. 32,00
1200 kg. Poteter å Kr. 3,00......, 36,00
Husly.............„ 40,00
–––––––- „ 108,00
Samlet Indtægt af Pladsen Kr. 318,00
Arbeidsfortjeneste i 180 Dage å Kr. 1,50.....„ 270,00
Sum af Indtægt Er. 583,00
Udgift.
Afgift af Pladsen.........Kr. 25,00
Renter, Amortisation og Vedligehold af
Huse 4Vs, 2 og 1 = 77a % af Kr. 800 = „ 60,00
Brændeved og Vedligehold af Gjærder . . „ 25,00
–––––––- „ 120,00
Endelig Indtægt Kr. 468,00
Hertil kommer dog ligesom for den østlandske Husmand uden
Arbeidspligt, en Del Udgiftsposter, som Havneleie for Kvæget,
Leie af Hest til nødvendig Kjøring m. v. som ikke her er opført.
Af denne Beregning sees, at den vestlandske Husmand som
Regel er mindre gunstigt stillet, end den østlandske. Dette har tildels
sin Grund i, at Pladsens Indmark er mindre, der vindes en mindre
Avling baade af Korn og Poteter, medens som oftest en
forholdsvis meget betydelig Del af det nødvendige Vinterfoder for
Besætningen maa samles fra tildels langt bortliggende Udslaatter. Dette
spilder Tid, saa at 180 Arbeidsdage om Aaret til Fortjeneste
udenom, her antages høit regnet, ligesom Arbeidet selv, ved Tidsspilde
og Udrustning med Nistemad osv. gjerne bliver kostbart. Det
falder langt lettere for den østlandske Husmand, som gjerne har
hele sit Arbeidsfelt lige omkring sit Hus.
At Husmandsvæsenets Ordning paa Vestlandet er bleven
denne, har sandsynligvis ialtfald for nogen Del sin Grund i
Hensynet til Binæringer, mest Fiskeri, som fornemlig i tidligere Tider
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
