Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
141
den, og saasnart som vi vare komne langt nok bort
fra Jernbanen til, at det var umuligt at finde den
igjen, indhyllede Taagen os paany.
Vi vare nu paa en uhyggelig Plads uden Lce
og maatte traske afsted for at holde os varme, skjpndt
vi snarere ventede at dumpe ned i en Afgrund fpr
eller senere. Omtrent Klokken ni gjorde vi en vigtig
Opdagelse — at vi ikke vare paa nogensomhelst Sti.
Vi kravlede frem paa Hcender og Knceer, men kunde
ikke finde den; vi maatte derfor scette os i Splen og
det knappe Groes for at vente. Vi bleve skroemmede
hertil ved, at vi pludselig befandt os ligeoverfor et
stort Legeme, som et Ojeblik viste sig utydeligt og
det nceste Ojeblik var skjult af Taagen igjen. Det
var i Virkeligheden det Hotel, vi ledte efter, i hpj
Grad forstprret af Taagen, men vi antog det for
at vcere Gabet af en Afgrund og vare enige om,
at vi ikke vilde forspge at gjpre Bekjendtfkab med
den.
Vi sad der en Time med klaprende Teender og
rystende Lemmer og fljcendtes om Bagateller, men
gjorde os den yderste Umage for at skjcelde hin-
anden ud for den Dumhed, vi havde begaaet ved
at forlade Jernbanesporet. Vi sad med Ryggen
til Afgrunden, fordi den Smule Blcest, der var,
kom fra den Kant. Efterhaanden blev Taagen
noget tyndere, vi vidste ikke bestemt naar, thi vi
faa ud i det tomme Rum, og Tyndheden kunde
derfor ikke give sig tilkjende; men tilsidst traf det
sig, at Harris faa sig om, og saa stod der et stort,
utydeligt, fppgelseagtigt Hotel, hvor Afgrunden havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
