Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
155
vare. De havde i nogen Tid ikke truffet paa T ou-
rister, og de ansaa det for at vcere et betænkeligt
Tegn.
Det var klart, at vi vare i en hceslig Knibe.
Fprerne vare naturligvis uvillige til at gaa ud alene
og lede efter Vej, derfor gik vi allesammen. For
stprre Sikkerheds Skyld gik vi langsomt, thi Skoven
var meget tcet. Bi gik ikke op ad Bjerget, men
omkring det i Haab om at stpde paa det gamle
Spor. Henimod Aften, da vi vare aldeles udmat-
tede, kom vi lige mod en Sten, der var faa stor som
et Hus. Denne Skranke berpvede Folkene den Sm ule
Mod, de havde tilbage, og der paafulgte en panisk
Skrcek og Fortvivlelse. De sukkede og grced og sagde,
at de aldrig vilde faa deres Hjem og deres Kjcere
at se igjen. De begyndte endog at bebrejde mig,
at jeg havde fprt dem paa den skæbnesvangre Ex-
pedition. D er var endog nogle, som kom med
T rusler mod mig.
Det var klart, at det ikke kunde gaa an at
lcegge Forknythed for Dagen. Derfor holdt jeg en
Tale, i hvilken jeg sagde, at andre Alpebestigere
havde fpr vceret i ligesaa farlig en Stilling, som vi
vare, men at de vare slupne heldig derfra ved Mod
og Udholdenhed. Jeg lovede dem ikke at svigte
dem; jeg lovede at redde dem. Jeg sluttede med
at sige, at vi havde Mad nok med til at udholde
en hel Belejring; og hvor kunde de tro, at Zermatt
vilde lade en halv Milelcengde Folk og M uldyr i
lcengere Tid blive hemmelighedsfuldt borte lige for
Ncesen af dem uden at lede efter dem ? Nej, Zerm att
Z
i !
W
W
W
W
M
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
