Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
177
„At binde mig til en Parapluie og springe
ned over Gorner G rat; nej, undskyld, der ere mange
behageligere Veje ad Helvede til end den."
Efter en Diskussion med ham i den Anledning,
viste det sig, at han ansaa Planen for at vcere i
hojeste Grad farlig. Jeg var ikke overbevist derom,
men jeg vilde ikke risikere noget ved Forslaget —
det vil sige, jeg vilde ikke svcekke Expeditionens
Styrke og Evne. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulde
gjore, da det faldt mig ind at gjore et Forsag med
Filologen.
Han blev kaldt hen til mig, men han afslog
det, idet han paaskod Uerfarenhed, M istillid til Publi-
kum og jeg veed ikke hvad. En anden vcegrede sig
derved, fordi han havde Gigt i Hovedet, og mente,
at han maatte undgaa Trcek. En anden kunde ikke
springe godt — kunde aldeles ikke springe godt —
og troede ikke, at han kunde springe saa langt uden
en lang og taalmodig øvelse. En anden var bange
for, at det vilde give sig til at regne, og der var
et Hul i hans Parapluie. Alle havde en Undskyld-
ning. Resultatet var, hvad Lceseren allerede har
gjcettet: Den mest storartede Jdee, som nogensinde
er bleven undfanget, maatte opgives as M angel
paa en M and, der havde Foretagelsesaand nok til
at gjennemfore den. J a , jeg maatte opgive Sagen
— medens jeg uden Tvivl lever saa lcenge, at jeg
ser en anden benytte den og berpve mig LEren.
Jeg maatte altsaa gaa over Land — der var
ingen anden Udvej. Jeg sorte Expeditionen ned ad
den stejle og kjedelige Muldyrsti og indtog en saa
12
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
