Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EN STORJÆGER
61
Jeg ser, I alle sidder nu og venter — saa faar
jeg vel holde mit Løfte da og fortælle det, jeg ved
om Storjægeren, han Olav Stølen, navnkundig over
hele det Søndenfjeldske.
Først dog en ordentlig Kubbe paa Ilden, en af
de allerfedeste. Se saa! Nu begynder vi.
Jeg ved ikke bedre, end at Olav lever endnu.
Det er i det mindste kun faa Dage, siden jeg fik en
Hilsen fra ham. Hans Interesser er jo imidlertid af
den Slags, vil I forstaa, at der let kan indtræffe noget.
Den Gang, jeg gjorde hans Bekjendtskab, det var
den Høst, «Grevebjørnen» blev skudt, kunde han vel
knapt have været firti Aar, og der er da ikke gaaet
mere end kanske en ni ti Aar siden den Tid.
Olav var en stø, stilfærdig og meget tiltalende
Person, yderst soigneret, tilknappet, af middels
Størrelse, lidt undersætsig, graasprængt allerede, med et
sluttet, glatbarberet Ansigt. Ja, saadan erindrer jeg
ham altsaa fra den Gang, og jeg skulde tro, han er
af dem, som ikke antager et andet Væsen i det
mindste.
Vi var et lidet Selskab, som boede paa
Sommerpensionatet. Vi fik høre om Olavs Ankomst til
Bygden, og da der allerede den Gang gik stort Ord
af ham som den, der havde Del i omkring sytti
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
