Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
86
LANGT, LANGT BORT I SKOGE
Ja, naar jeg tænker mig om, har jeg egentlig
hørt ikke saa lidet af den Slags, og jeg spørger Mor:
— Du husker jo nok Pappas liøire Haand, som
vi kaldte ham, den gamle Snedker, en flink og absolut
sanddru Mand. — Ja han har fortalt mig om.
hvordan han selv og en Læregut, han havde, kom ud
for Ulv og det endog ganske tæt ved Byen.
Du husker ogsaa Torbjørnsbu-Bakken. —
Der var det.
De havde i et eller andet Erende været paa
Kirkegaarden, tror jeg, og havde noget, de trak paa en Kjælke.
Som de stræver i Bakken med Læsset, bliver de
var nogle Ulve, som i raskt Luntetrav kommer opover
efter dem.
Da de lykkelig er kommet til Bakketoppen, er
Ulvene ganske nær dem.
Men da fandt de ogsaa paa godt Raad.
Der laa en liden afhugget Gran der, tør, kvistet
og styg, den tog de og trillede den nedover Bakken.
Det likte Ulvene ikke. Da Uhyret kom hoppende og
rullende som et vældigt Pindsvin lige ned mod dem,
tog Fanden ved Ulvene.
De tog til Bens nedover Bakken igjen, det bedste
de orkede, og Granen efter dem. Bortover
Torbjørnsbu-Myren satte de afsted allesammen med Halerne lige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
