Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ULV
91
Vel ved man at fortælle om, at den selv nok
saa tam skal kunne falde tilbage til Vildskaben, men
er der ikke snarere noget næsten rørende heri, naar
det giver sig et saadant Udslag som i den Historie,
jeg nu skal fortælle.
— Der var engang her i Telemarken en
Bondemand, som havde en tam Hunulv. Han havde havt
den længe, den var saa kjælen og trofast som nogen
Hund, og de var de allerbedste Venner.
Det var som «Tassa», saa kaldte han den, aldrig
kunde være fra Manden, og saa blev den alligevel
borte en Dag, man mindst skulde vente det.
Da det syntes, som den slet ikke skulde komme
tilbage, gik Manden tilsidst ud i Skogen og lokkede paa den.
Han brugte alle de Kjælenavne, som den var
vant til, og virkelig, da kom den ogsaa.
Den lod sig A’illig klappe og kjæle for ligesom
før, var ogsaa selv meget kjærlig mod Manden,
slikkede ham og lagde sit Hoved op til ham.
Men da han vilde have den med hjem, forlod
den liam og strøg til Skogs.
Han saa den aldrig mere.
Under denne vor Ulvesnak har endnu en Gamling
sluttet sig til Selskabet — Jon Lønnemyren er det.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
