Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
104
LANGT, LANGT BORT I SKOGE
Nu er Gutten helt nede ved Grinden. Jeg har
kunnet følge hans faste, regelmæssige Skridt. Og hør
nu, hvor bestemt han lukker den.
Saa gaar jeg selv nedover. Vi har nogen
Grøfte-graving disse Dage i Skogstykket der nord. Morsomt
og nyttigt.
Lignende Arbeide fra forgangen Sommer viser,
hvordan den vandsyge Skogbund er blevet tør og
fast, og hvordan stillestaaende Ungskog med ett har
faaet nv Vekst og lange, vakre Aarsskud.
Jeg kjender ingen Stund paa Dagen, som løber
saa skammelig hurtig fra en, som Tiden mellem
Eftermiddagskaffen og Aftensbordet.
Har jeg i den Tid faaet Øksen eller Stenslæggen
rigtig i Gang, er det gjerne ikke længere, end at det
just begynder at fortne lidt med Arbeidet, saa lyder
Klokken deroppe fra Verandaen, og saa er det bare
at pakke fort sammen igjen og labbe hjem.
Saadan er det da ogsaa gaaet denne Gang, og vi
er allerede igjen forsamlet ved Peisen.
Atter er en deilig Dag gaaet til de svundnes
straalende Legioner. Hvor mange de er, er jo det
eneste, vi ved, ikke hvor mange de vil blive.
Troede man saa endda paa Sjælevandringen,
kunde man jo haabe at faa Lov til bagefter at springe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
