Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
112
LANGT, LANGT BORT I SKOGE
Men da stødte han pludselig paa en liden vakker,
rød Ræv.
Den saa ikke farlig ud, og den var ikke saa sky
heller.
— Se, det kunde være noget — tænkte Hans —
at komme hjem med den paa Ryggen. —
Og saa begyndte han at forfølge Ræven.
Det lykkedes ham dog ikke at komme den paa
Skudhold, Ræven var som fortroldet. Hver Gang,
han tænkte at opgive den, stod den netop der og
fristede ham. Og saa maatte han alligevel gaa efter
den, syntes han.
Saaledes kom Hans tilsidst uden at ane det ind
i den tætteste Skog og ind i Bamses eget Slot.
Bums! Der smeldte den gamle, graa Ulv den
tunge Port i efter ham, og selve Jægeren var i Snaren.
-— Nu kan I tro, at Hans blev spagfærdig.
Ulven tog ham i Nakken og førte ham frem til
Dommerbordet, hvor Bamse sad i al sin kongelige
Pragt og Værdighed og omkring ham alle Skogens Djrr.
Da Hans flk alle de skadeskudte Dyr at se,
forstod han Meningen, og da vidste han ikke bedre
Raad, end at falde paa Knæ og bede om Naade.
«Jeg liar aldrig tænkt over det,» sagde lian, «og
jeg skal aldrig, aldrig gjøre det mere.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
