Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FUGL OG ANDET SMAA VILDT
139
Legede gjerne med Husmandens lille Bologneser og
Dito Børn, men større Dyr og voksne Folk vilde den
absolut ikke befatte sig.
Dagen lang sov den for det meste — men du
Verden! hvor den flottede sig om Natten, især mørke
Høstnætter. Da inviterede den stort Ræveselskab til
sig deroppe i Skogen.
Jeg ved ikke, livad de foretog sig, kanske aad
Gjesterne de gamle Kjødben, som Vellevneren om
Dagen havde vraget. Men det ved jeg, at de eneste
Nætter, den negtede sig den Fornøielse at se sin
kjære Slegt, var netop de, da jeg, lige til det blev
lyst, sad paa Lur med mit fortræffelige dobbeltløbede
Jagtgevær og ventede Selskabet.
Jeg havde dog været saa udspekuleret snedig at
indrette mig en Skydehytte i et — ja tilgiv pene
Læser, at jeg nævner Ordet ligeud, jeg gjør det ikke
for at krænke nogen — i et Das.
Duften fra denne Overveielsernes Bolig, som laa
Ræveborgen ganske nær, var Selskabet jo vant til.
Nu ventede jeg, at denne skulde aldeles opsluge min
egen specielle Menneskelugt.
Hvert Menneske, som hvert Dyr og mange
Gjenstande, skal jo have sin egen Lugt, der er let at
skjelne for Vilddyrets skarpe Sans.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
