Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
156(5
LANGT, LANGT BORT I SKOGE
Men i Tausheden taler de trofaste Øine desto
mere og røber aabent og uden Blu det, de faste Læber
tier med, det elskeligt barnlige Sind bos disse sterke,
haardføre Mænd.
Nogle siger, det skal være vanskeligt nok at komme
rigtig ind i Telemarkingens Hjerte. — Kan være. —
For godt begavet, belæst og intelligent til at lægge
sig efter det fremmede, som ikke passer ham, kan
han synes den gjennemreisende utilgjængelig, mut og
u sympatetisk.
Men har du kjendt dem, levet med dem og
endelig faaet din Plads i deres Hjerter, da er den din for
stedse.
Og kom du end først der tilbage efter et helt
Liv fjernt fra Stuen, Stranden eller den tause Skog,
hvor disse Hjerter den Gang aabnede sig for dig, du
vil dog ikke træffe Døren stængt, ikke Arnen kold
derinde, hvor dit Billede fra Betroelsens Stund endnu
dvæler i levende og trofast Erindring vernet mod
Tidens Øden og x\lders Sløven.
Det kan du trygt lide paa.
Endelig spørger nogen om Reisetiden.
Enhver vil vde sit. Hos en maa vi endelig spise
Middag, hos en anden overnatte — og saadan videre. —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
