Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Afsnit - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2
er ikke af Naturen mørk, men bliver det ved deres stadige Ophold i
det Frie eller i de røgfulde Hytter1).
Hvad Navnet Lap angaaer, da er Afledelsen deraf meget forskjellig.
Den ældste Afledelse af Ordet er vist den, som findes hos Sebastian
Miinster (1544)2), men den er saa taabelig, at den ingen Gjendrivelse
behøver. Han siger nemlig: »Dette Lands Beboere kaldes Lapper, fordi
de ere et läppisch Folk og slet ikke witzig, men ganske vilde og tildels
fceiske.« Senere udleder Jhre det af loap eller 1upp, hvilket paa de
germanske Sprog skal betyde Gift, og mener, at det først brugtes af de
Svensfe om chenerne, der ved at forgifte Kilderne overvandt Anund
Jakob, og at det derfra er bleven overført paa Lapperne. Andre udlede
det as det finske Ord 1appa, der betyder en Kløft, og det skulde da
betyde Hulefolket, et Navn, der nok kunde gives Lapperne efter·deres
Boliger i Jordhuler og Bjergklofter. Atter Andre udlede det af det
finske Verbum lappaat, at forsvinde, og det skulde da betyde ,,det for-
svindende Folk«, hvilket Lapperne jo rigtignok navnlig i stedlig Henseende
ere, men denne Afledelse synes at være ligesaa søgt og ex post tactc),
som at udlede det af det finske Ord lappaa, at,strømme, skynde sig;
det skulde da betyde ,,det sig skyndetide (slygtende) Folk«. Den finske
Sproglaerde Warelius udleder det af det finske Ord 10ppi, en Krog
(angulus), Kanten paa en kroget Ting, og mener, at dermed betegnedes
en afsides Skovegn, i hvilke Egne jo rigtignok Lappeme især opholdt sig
itidligere Tider. Den store finske Sprogforsker Castren har indvendt
mod denne Afledelse, at a og o ikke kunne ombyttes med hinanden paa
Finsk, hvilket Warelins paastaaet-, hyppigen skeer, og han udleder det
derfor af det lapske Ioap (finsk lappa) en Ende, og Lap vilde da betyde
,,det yderstboende Folk«. Det (lappa1aiset, Lappefolket) skulde da være
en Benævnelse, som af Finnerne først brugtes, da de bleve christnede, om
deres hedenske Landsmænd (jfr. paganus), men som saa, da alle Finner
1) Arridt, Reise durch Schweden. Berli11 1806. 3, 255 ff. Blom, Bemærk-
ninger paa en Reise i Nordlandene og gjennem Lapland· Chra.1830.1,
178 f. Brooke, Ein Winter in Lapplcmd u. Schtveden. Uebers. Weimar
1829« 46 sf· Casiren, nordiska resor 0011 korsknjnge1—· Helsjngkors 1852. 1,
157. Djllon, A wjnter in loetand os anpland. London 1840. 2, 216 ff.
Ebrettmaln1, Resa genom Wiister Norrland til Äsele Lappmark. Stockholm
1745. 119· Enau1t, la Nokvsge Paris 18574 286 f. Gevrgi, Rußlatfd·
Leipzig 1783. 3 f. Hoggl16r, Reise 113011 Lapp1. Berljn1841. 145 ff. Leem,
50 ff. Ldsnjng kdr folker. St«00khol1111851. 17, 140. 145. Retzius, Ethno-
logische Schrifte11. Stockholm 1864-· 34. Stockfleth, Dagbog over mine
Viissionsreiser i Finmarken« Chra. 1860. 188.
1) Sel). Miinster, Cosmographia jetzunder bis auf das Jahr 1578 gemehret.
Basel. 4, 33»
- «kik1«»·«·«sp
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
