Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Afsnit - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vare christttede, overførtes paa Lapperne1). Denne Antagelse, at Navkiet
Lap først har været brugt om Finner, og fra disse er overført paa Lap-
perne, eller at det i ethvert Tilfælde er et fra Finnerne stammende og af
disse paa Lappeme anvendt Navn, turde iøvrigt være rimeligt nok. Thi
Lapperne, der selv kalde sig Sabmeladz, Sameædna, Sabme, ere neppe
af Finnerne blevne kaldte med dette Navn, dertil lignede det formeget
det Navn, hvormed de finfke Folk — rimeligvis dog først efter deres
Jndvandring i Finland — benævnede sig, nemlig Suomalaiset (Sump-
folket), en savolaxisk Udtale af Samelaiset, og derved vilde Finnerne blive
udsatte for at antages at være samme Folk som de af dem foragtede Lapper 2).
Første Gang Lapperne forekomme under denne Benævnelse er i fundjnn
Noregr, et Stykke af Flatobogen, der vist er fra det 11te Aarhundrede,
og hos Saxo (-s 1204). Imidlertid synes Navnet allerede længe at
have været i Brug blandt Finnerne om Lapper11e, før det ved de
Svenskes Erobringstoge til Finla1id (efter 1157) blev bekjendt for disse
og ved dem for det øvrige Norden, og derved er det vel bleven allerede
saa tidlig bekjendt for Forfatteren til fundirm No1·egr3). Senere kom
det i Brug blandt Russerne, hvor det (.Jloua91-) første Gang findes i det
14de Aarhundrede og først ved Slutningen af det 15de Aarhundrede blev
almindeligt, hvorimod Lappeme tidligere kaldtes Cym» en Benævnelse, der
staaer i Forbindelse med Navnet Same4). I Kalevala, det store finske
Digt, kaldes de pohjolanvel;i, Nordhusets Folk5). Navnet Lap er vist
et Spottenavn eller dog et Navn med Bibegreb af noget Foragteligt,
thi Lapperiie ville ei benævne sig selv derved og bruge det kun om de
mest Udannede af deres Folk. Selv kalde de sig Same eller Fjeldfolket
eller (i Norge) Finner U). Med intet af disse Navne ville Finnerne
benævne dem, for ikke at forvexles med dem, skjøndt Navnene dog upaa-
tvivlelig oprindelig tilhøre Lapperne.
s) non-tak sok nokdjsk o1c1kzs11djghcc1· 1860, 339. Folkevennen. Chra.1865,
36. l(1una. Stoekholm 1818. 4, 103. Lehrberg, Untersuchungen zur Er-
lauterung der iilteren Geschichte Nuslands. St. Petersburg 1816. 214. 219 ff.
224 f. Samlinger ril Norges Historie. Chra. 1839. 6te Del deri: Keyser,
om Nordmændenes Herkomst og Folkeslægtskab. 356. Soheffe1-, 5—6. 42 ff.
Su0n1j. Helsjngfo 1848, 53. 56 f. 1859, 26. Kgl. Vittshsts» antjqujtets
acacL handl. Stockholn1 1795. 48—
2) Høgstrøm, Bestridelse over -de under Sverigs Krone lydende Lapmarker.
Kbhvn— 1748. 402« Kevser, Nordm. 356. suonij 1859, 19.
3) Flateyarhok. Chm 1, 219. Hammond, Den nordiske Missions Historie.
Kbhvn. 1787. X1x. Lehrberg, 218 f. p01-t113n, diss. de Bjrca1sljs. Lho
1786—1789. 5. Saxo ed« Stephxmjus Soræ1645, 90 (ut1·equeLappja)iGrundt-
vigs Overs. 1818. 1, 282.
4) Leshrberg 212. 217. Sjogr6n, GesammelteSchriften. St.Petersb-1861.1,343.
5) Folkev. 1865, 37.
6) scl1jsrn, Buropas Folkestammer« Khhwx 1851. 1, 69.
Mssss
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
