Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Afsnit - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
5
cretennm), som ikke leoe af Korte, men af Kjodet af vilde Dyr og
Fugle, og hos hvem der blandt Kvwget er saa stor Frugtbarhed, at
ei alene Arteti forøges, men ogsaa Folket har, hvad det behøver og
mere til. Der er ogsaa et andet Slags Folk, Suethaus. Dersiæst folger
en Masse forskjellige Folkeslag: Theustes, Vagoth, Bergio, Halliti,
. Liothida. Efter disse Athelnil, Finnaithæ, Fervir, Gautigoth, et rask og
krigsdygtigt Folkeslag. Dernæst Euager11e, blandede med Othingis. Alle
disse bo i udhulcde K’lipper, ligesom i Casteller, efter vilde Dier Vis.
Efter disse følge længere ude Ostrogothæ, Raumaricae, Ragnaricii [Ran-
rikes, Finni mitissimi, sredeligere end alle de ovrige Skandias Indbyggere,
fremdeles ogsaa deres Lige Binovilotl), Suethidi, Cogeiii osv»« At der
med nogle af de her nævnte Folk er ment Lapper, kan ikke betvivles.
Hvad saaledes de her anforte Folkenavue Fiimaithae og Finni mitissimi
angaaer, da er Finnaithoe utvivlsomt, hvad ogsaa Naboskabet til
Gautigoth (Gotalaiid) antyder, Provindsen Finvedeii i Smaland,’hvilken
vi senere ville komme til at omtale, og er da et Navn paa de
derboende Lapper. Fimii mitissinti (de mildeste Finner), maa nød-
vendigvis ogsaa have været Finner, og efter Beliggenheden maa de
have boet i Ukrerhepi af Raumarike (Øst for Christianiasjord), og da
ogsaa andre Vidnesbyrd tyde paa, at Laps-er have boet der, mch der
med dem ogsaa menes Lapper!). Da der ved Cretennoe neppe er
Tale om tre Folk, mener Lehrberg, at der bor læses tre s. Cretennw,
og idet han stiller ere i Forbindelse med det germaniske erew (engelsk:
en Skare, Besætniug), der paa Lapsk forekommer som let-ove, en Hjord,
mener han, at det skulde over-sættes Træ- eller Hyrdefinner, en Antagelse,
der neppe er rigtig, hvis man dermed vilde skjelne mellem Skov- og
Fjeldlapper, en langt senere indtraadt Adskillelse. Snarere er Ckekennm
det samme Ord, der samtidig forekommer hos Prokopius, hos hvem det
hedder: »Af de i Thule boende Barbarer forer kim et Folk, de saa-
kaldte Skridfinner (27»9««««gm«m), et fuldkommen vildt Liv, de hverken
ifore sig nemlig Klæder eller gaa med Sko eller drikke Viii eller have
nogen Grode af Jorden; thi hverken dyrke de selv Jorden, eller virke
Kvinderne noget for dem, men lægge alle, Mwiid og Kvinder, altid
alene Vind paa Iagt. Baade af Stor-vildt nemlig og af andre Dyr
frembyde de overmaade store Skove og Bjergene, der udstrække sig paa
denne Kant, dem en overordentlig Mængde. Kjodet as det fangne Vildt
er deres Fode, Hnderne bruge de til Klædning, meii da de ei have
noget at sy med, bruge de at binde Huderne til hinanden med Sener as
Dyrene og saaledes fuldkommen tildcekke Kroppm Ikke heller opammes
deres nyfodte Vorii paa samme Maade som andre Menneskers; Skrid-
l) Ano. 1862, 39 fi.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
