Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Afsnit - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6
sinnernes Bortt næred nemlig ikke ved Kvindernes Mælk eller lægge-S
til Moderens Bryst, men opfodes alene ved Marven af fangne Dyr-
SaasnartKvinden har født, viller hun strax Fosteret i en Hud og ymtger
det op i et Træ og søget« saa, efter at have strikket det et Stykke Marv
i Munden, igjen ud paa Jagtenz i Fælledsskab med Mænde11e drive de
denne. — Saadan er Leventaaden blandt disse Barbarer« de øvrige
Thnliter derimod skille sig, jeg kait gjerne sige alle, knn lidet fra andre
Mennesker 1).«
Disse Skridesinner onitales ogsaa af flere andre Forsattere, hos
PaulVarthried (i 799) (Seritobini« Sorjptobini, Sm«itoiinni), Geograferi
af Ravenna (9de Aarh.) (Sir(litoni, Serclotenni), Kong Alfred af Eng-
land (1’- 901) (Soisi(letinnas), Adatti af Breinen (1076) (seritet1ngi) og
Saxo Grammaticns (-s- 1204) (Serielinni) 2). Denne Benævnelse »Stride-
finner« har rimeling snt Oprindelse sra Lappernes Benyttelse af Stier
(skrjdsko) og hidrører maaske, ifølge Læstadiuts, fra de Svenske, der
mulig har kaldt Lappertie saa til Forskjel fra de andre Fimter 2). Navnets
første Stavelse tyder jo i ethvert Tilfælde paa en nordisk Oprindelse-
Hos Geograsen fra Ravenna nævnes lcorefiseni og Rerofenni, hvilket
maaske snarest skulde hedde R.onetenni, hos Alfred i Otharo Reise nævnes
atter Terfenni 4s.
Hv·ad nn Navnet l«’enni angaaer, da ndledes det i Almindelighed
as det oldnordiske ten, der skal betyde lav, snmpig, og endnu fore-
kommer i Engelsk (tenny morang hos Shakespeare), det vilde da svare
til Snotni og Same 5). Andre forkaste denne Afledning og sige, at det
kommer af det leltiske Ami, sont betyder hvid eller af Snak-= finde, thi
det hedder altid tin-nu- og ikke tennnr, og det skulde da betyde Visniatid
eller Troldmand S), eii Forllariitg, der vist er trukken vel meget ved Haarene.
At Lappertie ere kaldte Skridesinner, og at de nu kaldes og ogsaa
tidligere kaldtes Finner 7), er ntvivlsomt, men om de alene menes, naar
l) Proeap. ilc hell. Gotli. 2. 15 i Attit. 1862, 38.
E) Adam af Vretsi· ont Menigheden i Notden, overs. as P. V. Christenseti«
Kbhvii. 1862. 193. 200« Forster, Gesch. d. Entdeck. n. Schiss· im Norden.
Franlf.a.O.1784· 85. Hatnmondxxvlll Hegstr. 401ff. kanlvarnefr»·
rle gest. Longobnrrl« 1. 5· Amm. ltnrentd 4. 12-, 46. bød Lebrb. 205.
Snxo» eet stepttnnii. p. 4 in omtal. Selteiler» 10« 50 o. sl. Senjern» 46.
Schoning, Forsøg til de ndkdisle Landec Geograft· Kbhvii· 1751. 24. Tiger-
steejt» Fintnncl don Pinnnrne føre lamäets underknlrancie as svenskerne· tlels
sinslors 1849. 16.
A) Livsendinsforlsattning nljonmaldz fifrer ’ ’ csus tl
1833« 457. «) Lehrberg 205.
d) Lehrberg 201. Tltnmann, Unters iiber die alte Gesrhichte einiger troed-
leler. Berlin 1772. 23 s.
s) snomt 1859. 17« i) f. Ex. Sand en. stepb. 93.
laa-. stoctch.
kk
1ssp—
-.-» z- «
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
