Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Afsnit - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mest ublandcde, f. Ex. i Walet3, vil henregne dem til den keltifke Folke-
stamme. Der er ikke nogen Grundd, hverkeii naar man tager Hensyn til
Venbygningen eller Sproget eller anden stor Overensstemmelfe i Eien-
dommelighederne, til at antage Lapperne for at være et med Jøder eller
Kelter nok-beslægtet Folk-
Lægger man den Jnddeling af Meniieskeracerne til Grn11d, som i
den nyere Tid af den beromtes svenske Ethnolog, Retziiis, er bleveii op-
stillet, og som har vundet megen Opmærksomhed og Bifald, nemlig efter
Hjernestallerne (gcntes dolieooeplmlm med ovalt Hoved og gentes hun-hy-
eepliatxe med rundt Hoved), henhøre Lappertie til de sidste. Disse to
Folkeafdelinger deles da atter i to Underafdclinger, nemlig ortliognxnlmd
(med lodret paa hinanden staaende chebeben) og prognatlim (med frem-
staaende Kjwbebeit). Til den første af disse hore Lapperne, og efter
denne Antagelfe skulde de være nærmest beslægtede med Tyrker, Perscr,
Adam-, Slaver, Finner og Tfjnder, Basier, Jakuter og Saniojcder1).
Vi maa imidlertid ikke støtte vor Afgjørelse paa dette alene, thi disse
cthnologiske Undersøgelser ere endnu nye og i det Enkelte ofte usikkre, vi
ville blot her henpege paa, at en smst Forfatter (Haartman)2), gaaende
ud fra Hjerneskallerne, sætter Karelertie og de andre i Finland boende
Folk som grundforskjellige Folkestantmer, en Antagelse, der dog neppe
er begrundet ZI), og at Rctzinc sætter Tfjndcrne og Lapperiie vel i samme
Afdeling, men dog soin noget fjernere Beslægtede, idet hari her vel
støtter sig paa Forskjellen i Hjerneskallerne, der dog ei er større end, at
denne nok kunde, i Analogi med Retziris’ egen Forklaritig af Forskjelleii
mellem Tfjuders og Efter-B Hjerneslaller, forklares af klintcktiske Forhold, ·
forskjellig Levevis ofv., men dog fornemmelig tilskyndes til denne Art-
tagclse af Prof. Keysers fra andre Synspunkter udgaaende Paastaiides).
Tage vi Hensyn til de Systenter, andre Ethnografer ved at gaa
ud navnlig fra Sprogene cre komne til, da hcnforeks Lappertie til den
tnranske, mongolske eller skvthiske Folkeæt, og specielt til de tnranske eller
altaiske Mongolcr. Til denne Folkeafdeling henregnes da Mongoler og
Burjaetcr, Tnngufcr og Mantssner, Tyrker med Basjkirer og Tfjnvatsser,
Tsjnder (dernnder atter Lapper) og Samojeder. Det vil heraf sees, at
ifølge begge disse to ethnograsiske Systemer blive Lappertie at anse fom
beslægtede med Tykker, Tfjudcr og Saniojeder«).
’) Retziils« 3.34 liArtikeleit om lormon os hutvuciets benstomme hos otitxe som.
Sivet-lei at ligt. relatile uend. forstod-il. 17 iirg.1860. Stoctiliolmlsch Sit-.
3) i koksdtc nt dostsmmn ilen sem-ind kocett at de i Finlaml doemte folk, som
naa ansk-. ncrsscsgscks 1826. hos NeTiice 91.
s) Retzitts 108. «) Retzitls 19.
5) Enstrtiri, Etbn. Borlr91. Daa, Udsigt over Ethnologien (Jndb. fraCbra·1855).
17. 28 ss. Latiinm» tbe netire reces os ttie russinn emptke. Lak-don 1854. 12sf·
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
