Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Afsnit - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10
en Blanding as Slaver og uralske Finner, hvilke sidste have optaget
Slavernes Sprog og Skikke, samt maaske ogsaa Lithanerne og (de gamle)
Prenssere l).
Den Folkestamme, til hvilken Lapperne hore, er altsaa stor og
oidtndbredt og as ikke ringe Betydning, skjøndt den i politisk Henseende,
paa Magharerne nær-, aldrig har ligesaalidt som Lappertte selv spillet
nogen fremragende Rolle. Den beboe1« nu det nordlige Norge og
Sverig og hele den nordlige og ostlige Del af det enropeeiste Rud-
land lige ned til 500 eller næsteii ned til det kaspiske Hav, ja med en
enkelt Koloni endogsaa ned til det sorte Hav, samt Ungarn, i alt en ·
Strakiiiiig i Enropa af over 400 Mil fra N. til S. og over 600 Mil
fra O. til V. Den er ikke eneboende i disse Landstrækninger-, navnlig
ere Magyarerne adskilte fra de andre Stammer ved mellemboende Folke-
slag, og i visse Strog boer den blandet med Nordboer (Norge og Sverig),
Romaner (Ungarn) og navnlig med Slaver (Ungarn og Rusland) og
med nogle til den mongolske LEt horende Folkestantmer (Rut3land), men
paa sine Stedet- er den i afgjort Flertal, navnlig i Finland, Estland,
Livland, Finmarten og det nordligste Sverig, andetsteds udgjør deri et
anseligt Mindretal, navnlig i Gvuvernementerne Kasaii (s af Vefolk-
niagen) og Oloitets (z)«—’). J Asieii boer den til paa den anden Side
Ob, og dens Naboer ere mongolske Folkeslag, der ere den nærbeslægtede
J disse Landstrog have sinske Folk boet, saalangt Historiesis Vidnes-
byrd gaaer tilbage i Tide11. Der kan vist ingen Tvivl vcere om, at
Tssnderne og Skhtherne, hvilke Naviie ogsaa ligne hinanden, ere et og
faunne Folk, dog maa man her vel lægge Mærke til, at Navnet Skhther
ogsaa bruges om de Folk, der senere beboede Skhthiens); Endnu
i det ste Aarhundrede for Christus boede de Nord for det sorte Hav,
fra Donan og til Don, og det hed sig, at de her havde boet i tusinde
Aar, hvilket vel snarere vil sige meget længe eller fra umindelig Tid, og
mod Nord boede de indtil de Egne, hvor der er evig Sne4). Fra de
sndligere Egne blcve Skhtherne og de med dem beslægtede Sanromater
(8uni·onimia maaske =Snnr1nn, Snomn C. G. Arndt), Melattchlatner og
Renter-, hvilke to Folk boede Nord for dem, trængte mod Nord as ger-
maniske og slaviske Folk, samt mere vesterpaa af de deres østlige
·) Bort-is, Die Martvreklirche d. ev. luth. Slovater. Ertangen 1863. C.
l) anelien 58 sj-
") Aan. 1848, 22 C. G.Arndt 137f.l·40f.1st3.189.315ss. Kevser, Nord11i.
425. Mnnch, det norsle Folks Historie Chrm 1852. 1,10. sciijekn 1.43 fi-
Ere Slvtbcr og Tsjuder samiiie Folt, forklareo det let, hvorledes Aichiler i det
ZM Aarh. efter Christiie kan omtale en Slhthe som den dygtigste Smedi
Danmark (Engeltmk(tt, Nxdniii dlasefnmi. libnrn· 1865. 18).
’) Herodot 4, 7.
———tk»·
–—— kekx s-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
