Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Afsnit - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12
Leremaaden beviser Intet, Lappmie have ikke altid fort deri samme
Levevie som nu, og ville vel ei heller bestandig komme til det; dertil
kommer, at Finnernecz Levevis til sine Tider og paa sine Egne har
meget naermet sig Lapperne6!). At Finnerne foragte Lapperiie, beviser
Intet, ofte findes jo det storste Stammehad mellem de naerniestbesloegtede
Stainmer, det hidrorer vel dels fra deri Ringeagt, agerdhrkende Folk
fra Arildtz Tid af have næret mod Nomader2), delc fra at Lapperne
vare et undertvnnget Folk og en lang Tid ansaacs for slemme Trold-
mtcnd· Ogsaa er deri store Lethed, hvormed Lappcriie sorsinskec og
Finnerne forlapskess), hvilket ligeledes er sket med de ved Tromso i det
14de Aarhundrede bosatte Vjarmere, hvis Eftertonnnere ere blevne
Lappert), en ikte nvigtig Stotte for Antagelsen af det ncere Slægtskab
mellem de to Folk. Dette nære Slægtskab har endogsaa fremkaldt det
Sagii i Finland, at Lapper og Finner i en ikke fjern Fortid(sor6d700
Aar siden) vare et Folk, og at de først fjernedes fra hinanden, da
Finnerne i de sydlige Egne christnedes og fordrede deres uordlige Lands-
mænd, som de kaldte Lappct·, op mod de norske Fjelde5). Om dette nu
end ikke kan antages for at være historisk, maa man dog med Castren
slutte, at hvis Lapper og Finner fra forst af have været forskjellige
Stammer as samme Folkeslag, maa de fra gammel Tid af have boet
nceroed hinanden, ellers kunde Sprogene ei i den Grad ligne hinandenO).
Hvad Slægtskal«et med de andre finskc Folk angaaer, da er det
navnlig det nied DJkagtjarcr11e, soiii har vteret Gjenstand for Undersøgelser·
Allerede i det 17de Aarhundrede havde Komeniut3, Leibnitz og- Olaf Rudbeck
paastaaet, at Fmsk og Magyarisk vare nærbeslægtede Sprog, til samme
Resultat kom i Midteii af forrige Aarhundrede Baher, Medlem af
Videnskabernes Selskab i St. Petersborg, samt Magyaren Bel, og ved
samme Tid omtaler Jhre7) den store Lethed, hvormed stnske Krigsfanger
lcerte Magyarisk som Bevis paa Sprogeiies Slægtskab. Til samme
Resultat kom lidt senere Fischer, Medlem af Videnskabernes Selskab i
St. Petersborg· Ved samme Tid sendtes to Jesniter Sainovicz og Helt
til det nordligste Sverig for at anstille astronomiske Iagttagelser-, og ved
denne Leilighed opdagede Sainovicz, der var cn Magyar, til sin store
Forundring, at Lapsk og Magyarisk vare nærbeslægtede Sprog. Resiil-
tatet af sin Opdagelse sremlagde han for Offenligheden i en Afhandling:
»Bevis, at Ungarerned og Lapperiies Sprog er det samme«, hvilken
l) jfn Tacitne’ Ord.
») Hogitroiii 400· 1.æstailjus korts. 477 if. seltjerii 1, 68 ss
s) Stockiletb 260. snomi lsls, 65 fsti V. A. ll. 1795, 42.
«) Bndft 7, 11. 3) Gadtt s.
3) Castresti Etlm B. l42· jsr. Torner 11.
7) lliro, Glassai«jun1 Srlogoilnoinn livs. 1769. l. Xxxlx
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
