Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Afsnit - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
17
Hvad nu Mindeomierkerne angaaer, da tænke vi ikke paa dem,
tidligere Mestag have reist sig i Bygninger eller store Kæmpeværkcr,
saadanne findes intetsteds efter Lapperite, der aldrig have udmærket sig
ved store og faste thningcr, men Paa de Mindedunerker, der opgraves
af eller finde-S i Jordeli. Disse ere ikke alene Vaabe11, Redskaber-,
Smhkkery men ogsaa Madasfald, Benrade m. m. Vi maa nu fporgez
er der iblandt disse eller i andre Levninger fra Fortiden f. Ex. Grav-
kamre Noget, der berettiger til den Antagelse, at de hidrore fra Lapper11e?
Og vi finde da, naar vi undersøge Hjerneskallerue, som findes i Gravene,
at disse ere forskjellige, idet de, som hore til Jernalderen, ere forskjellige
fra dem, som høre til Broncealderen, og disse atter fra dem, som hore til
Stenalderen. Deri svenske Lærde Prof. Nilsson og efter ham Retziud
have godtgjort, at de Hjerneskaller, som finde-S her i Norden i Gravetie
fra Stenalderen, ere af den lapske Thptis, og derfor har den første paa-
staaet, at Stenalderens Folk vare Lapper1). Vi ville kaste et Blik paa
Stenalderen og prove, om denne Betragtning holder Stik.
Stenalderen kaldes den Tid af Menneskeslægtens Udviklingshistorie,
da de Vaabe11, Redskaber ofv., der benyttes, ere af Sten, Tree, Beti og
deslige, idet Metallernetz Brug er ukjendt. Det er det ældste Cultitr-
standpunkt, og hvert Folkeslag har havt sin Steualder, hos nogle, f. Ex.
Lappertse, har dett varet langt ned i Tiden, hos andre endogsaa lige
ned til vor Tid, f. Ex«. paa Aleuterne, Shdhavsoerue, hos nogle hersker
den maaske endnu helt og holdent«—’). Allersede deraf vil følge, at man
ei kan betragte Stenalderens Folk som et og det samme eller disses
Udvikling og Cnltur som staaende paa samme Trin. Skjøndt der finde-S
en mærkværdig Lighed mellem de Former, Redskaberne havde her i
Norden for Aartusinder siden og paa Jldlaudet og Sydhavsoerne i dette
Aarhundrede samt de, der kjendes fra Mexico, Japati o. sl. a. Lande,
findes der dog ogsaa mange Forskjelligheder, og det samme er Tilfældet,
naar man seer hen til de europaejske Stenoldsagersx
Af Stenoldsager er der og bliver der bestandig fundet en stedse
større og større Mængde i Europa, alt eftersom Menigmands Op-
tmerksomhed bliver henvendt paa, hvad disse saakaldte »Tordenkiler«,
s) lessots, 1 tulg. 2. 1(). Netzius, 20· V. .-l. ll. 18. tMlssum Om ila olika
bildnjngsporlotlck ucli bildningss0rnwr, eller lirjllia quaklesi»oi· linnas i slemt-
dinarlen frit-i lidet-, soctt ldkegitll lilstorinnl 266.
7) Orm-siger over slet Rgl. danske Vulcnsicahernes Selskal)s Forlmmlltnseri
Aaret 1859. lidlmn 11. 191. Wal·saa» Danm. Oldttcl oplyst red Oldsager og
Orm-stole lib11rn« 1843. 9.
I) Nat-sum Danm. Olilliil. 20. 104. Skuntl Nuturl 4 (Nilsson» bidrag til
knnskapen om mennislinns tjlraro oclt isoknsmnltet j Skknulinarjen nnrlor lleii
larlsistorislca tielen). 94 s.
2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
