Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Afsnit - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
19
mmsch at de endnn langtfra alle ere undersøgte, slutte, at den Tids Folk
talkjgst have boet i Jylland, især ved Mariagerfjord (Hainio, Visborg, Sind-
hptt,Hadft:nd), Kolindsu1id(Fanne-rup), Meilgaard(ved Grenaa), samt ved
Krabbesholtn (ved Stive), Østerildtlit, Aalborg (hvor der i det nnvcerende
Østerkjær fandtes et stort Østeröleie), Restrup (ved Aalborg), Gudnmlnnd,
(hvor den lille Vildmose var Hav, og hvor Folkeite i en ncerliggende Aa
dreve Aalesiskeri), Kald, paa Samsv og i Sfaland især om Jscfjordeit
(Roeökilde, Bilidt, Havelfe, Solager, Saby Sognestjoel, Gjevningepvnt,
Herslevptfnt, Kattingevoerk), endvidere paa Fyen (Hofmant3gave) og i
Skaatte paa Kullen og maaske ogsaa i Prenssen paa den knrifke Nehrnng1)·
Nær- beslcegtet med Kjolkenmoddingerne ere Kystfundene, i hvilke der
ei findes Spor af Madvarer eller af deres Tilberedelse, men i hvilke
der findes Flintsager af samme Art som i hine. De findes ei heller i
Dynger, men pletvis ligge Sagerne ved Sideii af hverandre over en
større Strækning. Disse Pletter findes ei alene ved Kysierne af Havet,
men ogsaa ved Indfoernes Kyster, ved nuvcerende Moser og lavtbundede
Steder i Fjordeiie og Soerne2).
Atter andre Mindesmaerker ere Begravelferiie for Stenalderen· Disse
ere her i Danmark delss Stendysser dets Jættestuer. Stendhsserrie Opn-
ovne) ere af en dobbelt Art, Langdhsfer og Nunddysser. »Dvsferne ere
lave Jordforhoininger, der sees omringede af en Mtengde fvcere, opret-
staaende Ste11, og paa hvis Nhgning Kamre af store sannnenstillede Sten
kneife«. Langdysserneere som oftest mellem 30 og 60 Alen lange, der
sindes imidlertid dem, der ere over 200 Aleit lange. Stenkamrene
danne-3 af en Overligger, som ofte er 4—·5 Aleii lang og 15—20 Alen
iOtntreds, der nedennnder er flad og bæres af adskillige(3—15)iKredtz
sammenstillede, indvendig flade Sten, hvilke slutte tcet sammen; Smaa-
aabningerne mellem deiii ere i Almindelighed tilstoppedc med Jord og
slade Stenfliser· Kantrene ere sædvanlig 2—4 Alen høie, dog ogsaa
lavere, og Gulvet er brolagt med slade Sten, eller med en Mængde
smaa Flintesten, som synes at have været i stmk Ild. Kamrene ere
runde, 2k—3·5— Alen i Gjennemsnit, eller aflange, 6—8 Aleii lange.
Jndgange med Tag over til Kainret findes sjelden. I Dysserne findes
1—3 Kanire. Rnnddhsserne have i Almindelighed kun et Stenkannner,
der i Regelen har 5 Bæreste11. Jaettestuerne(Gangbygninger, ganggritter,
Halvtorsgrave) ere Stentamre indeni store, toppede, af Menneskehaatid
l) Forenlrnmmer, stenstkiip og Tøi-som Undersøgelser jgeol.-antilir.ltetning.
lidlirin 1851. 3ff., 30 ff., 50 ff., 60 ff., 68 ff., 91ff·, 105, 108 f., 138, 141fs·
Grandng 58. Over-sige 1859, 99. Stenenan Et Blik paa Natur-— og
Oldkorskningons Forstmlior tll Besvarelsen at Sksm ’« om " »-
slckgtens tidligste Optkazileii i tin-upa. lcdltvtn (1802). 10 f.
2)Stenstru1),et131ik;.1lff.
28
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
