Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Afsnit - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
t
i
23
fundne i Norden, det eneste Sted, hvor temmelig utydelige Spor dertil
ere fundne, er Maribo So.1) J Nordeit boede Stenalderens Folk
vel ogsaci selskabeligeii — derpaa tyde navnlig de store Kjolkenmoddinger
— men deres Boliger vare rimeligvis Huler, der vare gravede ind i
Vafkerne eller dannede af store Sten, Jord, Græstorv og Grene, de
vare rimeligvis halvt over, halvt nnder Jordm, runde, ovale eller
aflangt sirkaittede. Indgangen dannedes af en lang, smal Gang paa
omtrent 15 Fod. Boede de i Egne, hvor der fandtes naturlige Klippe-
huler, benyttedes disse, eller Hytten anlagdes op til Klippeiis Side.2)
I Oftersoprovindserne synes Stenalderens Folk ille at have havt faste
Boliger.35) Af sidstberorte Omstændigheder synes med Rette at kunne
sluttes, at Stenalderens Befolkning ikke allevegne har været den samme,
thi havde samme Folk boet i Sveits og i Norden, havde de vel staaet
i nogen Forbindelse med hinanden, og hine havde da vel meddelt disse de
Cultnrens Fremskridt, de vare naaede til, eller Levninger af Folket vilde
vel efter dettes Undektvingelse af andre Folkeslag have søgt til deres
nordlige Landsnnend og have medbragt Kornarter eller Husdyr til dem,
men dertil findes der intet Spor. En bestemt Forskjel paa Stenalderens
Folk kan imidlertid paavises ved Hjerneskallerne. Ved Liege ere Hjerne-
skaller fundne, der ligne Ausiralnegrenes, og en ved Borrebt) (i Sjæland)
funden synes at være af samme Typns·4) Dog ere destovcerre Under-
søgelserne af Hjerneskalleriie endnu i sin Begyndelse, og først naar disse
blive mere almindelige, tør man vente bestemtere Resultater i saa Dett-
feende, saameget mere som man stundom i samme Folkeslag f. Ex-
Samojederne kan finde forskjellige Ttspcr paa Hjerneskalle1-, uden at
Grunden endnu kan paavises.5)
Saagodtsotn alle Hjerneskaller fra Stenalderen her i Norden ere
imidlertid af en bestemt lapsk Typus, og derfor have navnlig de svenske Lærde,
Retzius og Nilssoti, og efter dem Keyser opstillet dett Antagelse, at
Stenalderens Folk vare Lapper dog muligvis i flere Stammen-i) Kan
denne Antagelse da støtte-S ved andet, end ved Hjerneskalleme? Man
viser da hen til Kjolkenmoddingerne. Det Folk, fra hvilket de stamtnej
har vceret i høi Grad marvspisende, Marvbenene findes fpaltede paa
en eiendommelig Maade for at ndtage Marven deraf, og ganske paa
samme Maade behandles de den Dag idag af Lapperne, der ere og
11 Lycll 20. 08«ek513t1859»120·
««)’l’ise1«ste·it 24 sf. Worsaa 13 si.
q) Meninng 63· «) Lyell Sc-
3) Castrdii Eth11. Vor. 11.
C) lesson 1 ndg.2,10. netzlns 20. Keyser, Norges Hist. 29; jvf· dog
skand. Natursl 4, 92. ikscttklcht ang. betydn. at hjemeslaallekno og liele
lioredets Formfokstcjelllgtted.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
