Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Afsnit - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
28
Af hvad der her er fortalt om Dvergene og Stenalderens Folk,
maa vi sammenstille disses Hnler, der synes at have været af samme
Art, deres mindre Væxt, deres Stenvaaben. At Dvcrgette kjende til ædle
Metaller og forstaa at smedde, kan ei svække Antagelsen as, at de ere
samme Folk, thi Sagnene herosti hidrøre fra Jernalderen, da Metallers
Brug alt lcenge var kjendt. Hvad Troldette angaaer, da maa vi, efterdi
dette Naott ogsaa bruges om Jætter11e, være varsomme med at slutte
Noget om, at hvor Trolde fandtes, fandtes Laps-en Ligesaa kunne vi
heller ikke af Sagnette om Dverge drage bestemte Slutninger i denne
Henseende, thi saadanne forekomme næsten allevegne, det vilde da komme
an paa, hvorledes disse stemte overens med hverandre og navnlig med
de nordiske Sagn, der, som paavlst, tyde meget stærkt heri paa, at Dver-
gene vare Lappcr· Paa Færoertte fortælles Sagn om Dverge, og deres
Boliger paavises (mnligvis kunde Sagnene være medtagne fra Norge og
lokaliserede); i Flandern lyde Sagn om Dverge, der fortælles, at der
· engang til en Stad kom en stor Mængde af dem, og de slanderske Sagtt
ligne de nordiske. I Wales og Jrland sindes Stenpile, sont siges at
være brugte af Alforne, og vi maa da mindes, at Dvergene kaldtes
Svartalfer« og i Jrlatid tales der om Dvcrge nnder Navtiet »gode Folk«
(sttet’1«o), i Skotland som »Fredens Folk» ((lmsine sltic) i Tydskland,
Sveits, Frankrig, Jtalieit lhde Sagnene atter, ja selv hos Gronlcenderne
og asrikanske Folk (8alosfcr), men maaske de Underjordiske hos adskillige
af disse tnrdc ligesom Lappcrites Saivoer være at betragte som cn Slags
Guder eller Afdodes Aander!).
Samles nn imidlertid Alt dette, turde det maaske være, at det
Stenalderens Folk og de Dverge, der maa antages at have været Lapper,
knnne med en vis Grad af Rimelighed sormodes at have beboet det syd-
ligcre Norge, Sverig syd for de store Seer, Danmark, Finland og det
nordlige Rusland, Nordtydstland og maaske ogsaa England og Nordfrankrig,
dog er Intet herom endnu sikkert,’ thi Undersøgelsertte herom ere endnn
ganske i,deres Begyndelse og mange vigtige Data til deres Afgjørelse
Hersedalen« Westeths 1777· 94— Hytten sat-all. l, ch. lk. 27.111 ll-
119 lk. 281 ik. 436 k. Lasnittg f.f. 20, 173. selv hlllnster 4· 33« Ukla-
son l udg. 4,«3 if. Olaf Trygvesons Saga 3, 159f. Sttvrro, over-
jat as P4 A. Mnnch- Chr. 1859, 49 (e· 89. 90). Suhkn 109. thm Om
Oditt og den hed.Gndelaere. Kbhvn1771. 152. snomi 1859, sl. Nilsson t
skaa. 1. 269 t. Wieselgretc, Nv Smatands beskrisning· Wexio 1844
p. 189« Lrvarodds Saga c. 33· Rastt Oldnokd Sag. 10. Del Kbhtm
1836· FortalL om Hank Haabrog c. 5. Kort Omrids as de norske Kongers
Sagaer e. 2.
l) Faoe XXVl tT Nilsson 1.n1tg. 4, 26· Su.on1i1859. 15 jsr. Sjogren,
G. S» 1, 629. Ant. tids, 1852« 201. s
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
