Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Afsnit - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32
Typns· Det er altsaa et nyt Folk, der er kommen med den nye Cul-
tnr. At Broncealdereno Folk ere Kelter, er antaget as de Fleste, dog
ei af alle Forfatterc f. Ex.Worsaa, der antager dem sor Goter, Klee) der
sljelner mellem et ældre og yngre Broncealderens Folk (Kelter og Goter l)-
Naar ere da Keltertte trængte ind i Enropa? To keltiske Jndvandringer
synes at ocere skete, den ene en sorhistorist, den anden i det syvende
Aarhundrede for Christnc, da Kimmerierne af Skytheme dreve-I mod
Best, en Folkebevcegelse, der sporedes helt ned i Jtalien· Kelternes sad-
vandringer skete til Gallic11, til Britanien,— srlattd, Danmark og Syd-
sverig. At de have besat disse sidstncevnte Lande er utvivlsomt, derpaa
tyde Oldtidslevningerue (Broneerne), mange kymriste Ord, der endnu
findes i det nordiske Sprog eller i Navtte (L(eöo, Hlerso, Learöo) samt
de gamle i Sagaerne oppebevarede Sag·112). En historisk Bestyrkelse sor,
at Kelterne ere trængte ind i Norden og der hade drevet en tidligere
Besolkning tilbage, har man i den Meddelelse om Karthaginiensernes
Tog til Norden, hvilkett sindeo hos Sex· Avicnno, som i Karthago
havde læst den originale Reiseberetning, sont der var nedlagt i Gudinden
Thanits Tempel. Da Karthago nemlig stod paa Hoidepttnttet af sin
Magt og var bleven overbesoltet, ndsendte det to Flaader, as hvilke
den ene nnder Hatttto med 30,000 Mand drog igjennem Gibraltar-
strcedet mod Syd, den anden under Himilko mod Mord-forbi de
osirymniske Øer (Scillyoerne) forbi Albiott til et aabent Hav, som de
gjennentseilede, og efter 4 Maaneders Seiladtz mod Nord kom de til et
Lattd med dybe Skove og taarnhoie Bjerge, i hvilket de anlagde en
Koloni. For de kom, var det ældre Folk, Lignrerne, bleven uddrevet as
Kelterne. J trange Bjerghuler boede et letskrcetttt Folk, som forst kom
ned til Havet, da de mcerkede, at Karthaginienserne ei vilde gjøre dem
Fortred. Dette Tog gik for sig omtrent 450 s. Chr. Her omtales
Kelterne, og Beskrivelsertte paa Ligurerne passe særdeles godt paa Lap-
perne; hvad Navnet angaaer, sormener Wieselgrett, at det kunde stamme
fra det keltiske tlnscb en Sø og betyde Vandfolket, det ved Vanddragene
boende Folk, og han jævnsorer det med MCelarens gamle Navn Loaarett,
hvilken Sø ikke er langt fra Finveden, og med Lageaa i Halland, hvor deri
Moserne findes Lapkranier3). Meti hvor var det, at Karthaginienserne
anlagde deres Koloni? Wieselgren tænker paa Halland, men Hallandoaao
l) stun. 1862, 29. Renter, Norgeo Hist. 1, 30· lttee 541. Woksaa»
varmt. 01tlttrl 110· Nitssott l V. A. ll. 18, 268.
1) Kenser« Nordnn 399 ss. 446· 457. Mee, St. m. 90 tl. (ester Holtnbo« Om
det norste og de tettiste Sprogs indbyrdes Laa11. Chr. 1854)· Mnnch 1, 8 s.
Ntlsson 1 urig. 2, s.
s) Ntlsson 2 nppl· 110 ll. Tigerstedt 9 ll. Wtesetgken sydstmnck 159·
226. Wiesclgksn 1, 102 ll. 132.
FtNSK—UGRtSK 1NSTtTU1·k
FREDRlKSGATE 2 B.
051.0
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
