Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Afsnit - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
O
36
ei kunde blive bebygget, for Christne indgik Ægteskab med dem, thi heraf
sees det dog klart, at Thnescrne maa have været et Folk, og det et fra
Nordboeriie forskjelligt Foll1). Ægteskabsforbindelserne mellem Asets og
sætter-, f. Ex. Njord og Skade, Vidar, Søn adein og en Jeettetvinde, Leie,
hvis Kone ved en sætte, Svafurlatne, hvis Kone var en Datter af en Jotun,
vise ogsaa, at disse vare et sæt-eget Folk 2). Det samme viser ogsaa den
Omstændighed, at der er bestemte historiske Persotier, som siges at være
af Jwtmct f, Ex. Halbjorit Halftrold, Fader til Ketil Hæng (Nnmedal),
Herseii Harald fra Vigen, hvis Kone var en Trold fra Finmarten,
Bekgsitt, Soit af Jotnnen Thrtsms). Imidlertid maa man væi«e var-
som med at drage bestemte Slutninger af Sagnene om sætter-, thi dele
bruges Navnet Trold som ovenfor antydet ogsaa om Tværge, Finner og
Lappets eller i det Hele taget om overnaturlige Væsener-, dets beneevnett
ogsaa fabelagtige Væseiier i senere Eventhrsagaer med Navnet sætter,
dels kaldes ogsaa Finner sætter-, og Harald Haarfagers Vor-11 med en
Fiti (eller Jotun) kaldes Rise. Ligesaa kaldes sætter i Belgieit Finn-ard, og
i Smaaland er Fitt et almindeligt Jerttenavm Maaske vore Forfædt«e
ikke fandt Forskjelleti saa stor mellem Finner (Lapper) og Jeetter, der, som
det nærmere skal paaviset8, vare nærbeslægtede Folk4).
Men maa Jætterne antages for et bestemt Folk, bliver det
et Sporgsniaal, hvem ere de da? At antage dem for at · være de
skandinaviske Goter (Klee) gaaer ikke att, dertil er Modsætnittgcii
mellem dem og Aser for stor, og desudeii er, sotn Rask har paa-
vist, Jotar og Jotnar to forskjellige Ord 5). Vi maa her lægge
Mærke til, at det er fornemmelig fra Norge, at Sagnene om Jeetterne
lyde, at det er her, at de antage en saadati Skikkelse, at det er tydeligt,
at der menes et bistorisk Folk med dem, og her sindes Navne sont
Jattedal, Jotulsjeld o. sl.0) Mon der da ikke med Jeetterne menes
et Folk, som, saalangt man gaaer tilbage i den historiske Tid, har boet
i Norden, nemlig de tsjndiske chener? De boede endnu i Harald Haar-
fagch Tid i det nuveerende svenske Norland, i Helsmgland, Jeemteland
og Herjedaleti lige til Kjolen, ja vel ogsaa tvert over denne til Mord-
c) Fave Tids 19. Petersett 201. 242 f. gljktlu 1. 267. sit-. Odd, Fortæll. ons
Olaf Trygv· 56. Olaf Trvgves. Saga c. 213»
") Hervar og H. S. c. 2. tt·usk 1, 87 f. Stockfletb 303.
s) Grim Lodintinds Saga e. 39» Ketil Heengo Saga c.1.
t) Ant.Ti(ls.1864, 248. 251— 252— 257. Fave23. Cretttrssga. lil)hvn.1s49.
e. 65. 66· Grim Lodinlitide Saga l. Ketil H. Saga 4. ventes
sagd, tidtnn 1860 p. l e. s. 9» 13. Snorro Sturteson 49 (c. 89).
Suomt 18551,21.31. Tigerstectt b-
«) Hytten Gav. 1, 58. tileg. stemt. osr.120. Rustc«1, 78. Schjeiiing,
Morst. Opr. 92 fs. Subm» Om de fra Nordeu ndvandrede Folk. tll-don.
1772. 1, 1 f.
«) Nord. Oldsltifter· Kbhvit· 1837· 12, 130.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
