Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Afsnit - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
enten som en Følge af det Tryk, Darins Hystaspis’ Skythertog (513 s.
Chr.) ovede paa Besollningcn i hine Egne, eller fremdrevne af tnransie
Alaner. Paa deres Tog mod Nord ere de rimeligvis ved at træffe
paa skythiske Stamme-: blevne klovede i flere Dele. En Stamme synes
da at have vandret samme Vei som Konenerne Norden om den botniske
Bugt ind i Halogalaiid og derfra at være dragen ned i Tl)rondhjems-
dalen, hvor den havde sitHovedsæde« Detsfra synes deti at være trættgt
delsS over Roraas nediGlommensdalem dets tilsos at have besat Mord-
vg Sydmore (Nonn8dalt8 Ami) og andre af Vestkystents Fjorddale. En
anden Stamme synes at være vandret ind over Ellandcoerne og under
Navnet Sviar og Mamter at have bosat sig i Uppland» Sodermanland,
Vestmanland og at være trættgt ind i Ängermanland. En tredie Stannne
Gantet—ne synes over Gotlaikd at være trængt ind i Sverig fra Motala-
strommen over til Christianiafjorden. Andre Stammer besatte de vest-
ligere og sydligere Egne af Norden, men vedkomme os ikke her, uden
forsaavidt som den fra Lappertte i disse Egne stammende Treellebefolts
ning koni til at staa under dem, og forsaavidt som de stundom
øvede et Tryk paa de nordligere Stammer og derved paa Lapperne. Ind-
vandringen af Nordboerite maa antages at have fnndet Sted fra 400
Aar f. Chr. til Christi Fødsel 1).
Ved denne stærkere.Befolkning, som Norden sik, er da «atte1« et
Tryk bleven ovet paa Lapperne. Havde de ikke knnnet modstaa Kvæ-
nerne og Kekteme, kunde de endnu mindre modstaa de lrigerske Mord-
boer. Iøvrigt kom de neppe strax umiddelbart i Berøring med disse,
kbi de fleste af dens vare allerede da trængte tilbage til det Indre as
Landet, og det var lnn middelbart ved det Tryl, Nordboerne ndovede
paa de tidligere Beboere og ved dem atter paa Lapperne, at disse for-
nletnpedes af dem, thi i den forste Tid besatte disse kun de nærmest ved
Havet liggende Strwkttiitger samt de større Dalforer, og om de end af
og til gjorde Hærg11iiigotoge mod Lapperne f. Ex. Upsalakongerne Van-
landes og Agttes Tog til Finlandia (= Finland?), var det dog knn
fots at Plyndre, ikke sor at sætte sig«fast i Landet2). Endnu langt ned
i Tiden havde Lapperiie derimod et godt Tilbold i det med store Ur-
skove bedækkede Indre af Landet, der forst under Braut-A11uitd af Uv-
sala begyndte at bebygges (omtrent 600)3), eller paa de yoie Fjelde,
som uden Afbrydelse bedækkede den vestlige Del af Landet. Mod Syd
Attit. 1848, 23 ff. tlyllcst Gav. 1, 57. Kevser, Nokdm» 402. 428 fs
Kedser« Norges Hist. 1, 24 si. 32 ff. Mitnch 1, 43 sf« Peterseti 173 fj.
Kaste 1, 76 ff. 99· thm uord. Fell. 18 jst. Agakkllt tarsdtz ttlt en stats—
oolconom stattstjk alt-er Sre1·lge. Coklstnd 1852- 1, 43 ll-
«) Snorko 10- 13« 48 (c. 16. 2-2 891·
3) Snorro 23· le. 87).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
