Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Afsnit - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
» 59.
Forudett saadanne Navne finde vi som ovenser antydet en hel DelNavne,
der kunne finde deres Forklaring af det lapske Sprog. »Lapgrade« findes
i Hafoero Sogtt (Uppland) og ved Soen Hinsest (Sværdsjo og Sandhorn
Sogne i Dalarne), ligesom det hedder sig, at en Fin har opdaget Sala
Solvgruber og Falnns Kobbergruber1). Her iDalarne, hvor der endnu
ved Aaret 1030 ingen Byer fandtes, og hvor den meget ringe Vesolkning
endnu paa Sverres Tid var aldeles hedensk, synes Lapperne at have boet
temmelig langt ned i Tiden, her findes en Mængde »Lapgrave,« og
Elsdaletts Beboeres Dialekt og Udseende synes at tyde paa, at de ere
af en anden Æt, end de øvrige Daliarle og Nordboere. Forst under
VrantAnnnd(omtr. 600) vare Skovene i det Indre af Sverig begyndte at
rydde6, og Nydningerne og det skovlose Land si det Indre at bebygges,
og under hans Sonneson Olrtf Trætelje (660) begyndte først Værmeland
at bebygges· Jaemteland havde ingen nordiske Beboere, for Ketil stemte
paa Eistett Ildraades Tid, hvis Levetid iøvrigt er ubekjendt, flygtede over Kjoleti
og nedsatte sig i dette efter hatn bencevnte Land. Hatis Sonneson, Thorer
Hetsmg, var den sorste Nordbo, som bosatte sig i det efter ham bencevnte
Helsingeland, dog bleve først efter Slaget ved Hafursfjorden (872) Ny-
bygderne nogenlunde talrige. Hcrjedalett begyndte at bebygges under
Halfdaii Svarte (omtr. 820). Meti om ogsaa disse Provindser forholds-
vis tidligt fik nogle enkelte Beboere, saa vare disse dog kun faa og ved-
bleve endnu langt ned i Tiden at være det. Det var ogsaa mere langs
Sokysten og opad Flodertie lidt ind i Landet, at Svenskerne trængte sig
freni, hvor de da uddreve chonerne og Lapper11e, hvilke sidste dog rimeligvis
allerede for længe siden vare blevne nddrcvne af chenerne ’-’). Disse maatte,
altsom Svenskerne trængte sig frem, trække sig tilbage ad Finland til,
hvilket atter kom til at gaa ud over Lappertie· J dett hedenske Tid synes
Svenskerne at være trængte frent til Medelpad og Ängermanland, hvor
Thorsaker og Ofvansso synes at have vceret beboede i den hedensce Tid,
og hvor den nordligste Runesten findes iNordristgä, men det har vist
kun været saare faa, som kom derop, og de holdt sig, som ovenfor be-
mærket, saagodtsom udelukkende til Kysterne eller de nærmest disse liggende
Elvdale. Fra Vesterbotn af ere alle Flodnavne lapske, hvilket tyder parr,
at her have Lappersie holdt sig langt længere Efterhaanden trængte
Nybyggere sig dog ogsaa herop. Nordmeend kom ned over Fjeldene at
drive Laxefangsh Eri og Anden blev tilbage om Vinteren og blev boende
her, Svensiere kom til, og Lappertie dreves tilbage, forsaavidt som de
ikke, hvilket stete, skjøndt neppe hyppigt, ved Giftermaal blandedes med
Svenskertte. J det 14de Aarhundredes første Halvdel vare Svenskernes
Nybygder skredne frem til Stellesteä. Ovenfor denne Bls var der endnu
» l) Geijer 1. 95. Suomt 1859, 23. js. Hlllpber Dagbo! osver en resa igenom
Dalartse. Wesleras 1762. 218. 386. 2) Adam Brem. 185. 188«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
