Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Afsnit - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
65
nedenfor (se S. 66) give ett stematifk Oversigt over Befolkningsforholdene
der, idet vi meget maa beklage, at denne langtfra har kunnet blive
fuldstændig Folketallet for 1695 er betegnet ved det for 1695 og 1741
opgivne Antal pait Skatlapber og det for 1741 opgivne Folketall).
Af denne Oversigt vil det sees, at Lapperttes Antal tiltog fra
1700 til 1800, men at det siden den Tid er vedblevet at aftage
indtil i de sidste 10 eller 20 Aar, hvor det er taget meget til-
Tilvcexten i forrige Aarhundrede hidrorte maaske fra, at Lapperne fra
sydligere Egne trak Nord paa, men da Nybyggernes Antal tiltog — det
er fra 1799 til 1860 i de cgenlige Lapsogtie steget fra 3,601 til 25,661
altsaa i 60 Aar til det 8dobbeltc —, og da Lappertte tillige ødelagdes
oed Brændevinsbandel, ndvandrede endel af detn til Norge. Brænde-
vinen virkede endmere til at berøve Laplattd endel af sin Befolkning, da
Kvindertie ogsaa drak, hvorved deres Vortt berusedes og døde. Endel
denationaliscredes ogsaa, dog mindre i Lapmarterne, end længere Syd
paa. I de sidste Tiaar er Lapperttes Antal tiltaget, vel-S noget ved Ind-
oandrittg fra Norge, dels paa naturlig Maade. JAlt boer der nu 7248
Lapper i Soerig·—«).
Betragte vi nn de enkelte Lapmarker og Lapperttes Udtrtengelse af disse,
da fandtes der endnu 1670 ingen egenlige Nybyggere i de fondre, og da
endtnt mindre i de fleste as de nordlige Lapntarker. 1671 fik Landshovdingen
i Vesterbotnc Lehn Befaling til at lade de nnder Kronen borende Lap-
marker beskrive og til at angive de mest passende Steder til Nybygder og
tillige lade Lapperite vide, at de ikke paa nogen Maade skulde blivetreengte.
Begyndelsen skulde fke med Umea Laptnark. Den 27 September 1673
ndstedtes den forste Plakat om Lapmarkens Bebyggelse, Folk opfordredes
til at flytte derop, og store Fril)eder, blandt Andet 15Aars Skattefrihed,
looedess dem, der vilde gjore det. Blot nogle faa (finske) Familier gik
ind herpaa, og 1674 anlagdes saaledes Qhrtreesi (Lycksele) og Gaffele
(Äsele), fantt 1672 Noret (Äfele). Da det gik saa langsomt med Ny-
bygdcrs Anlæggelfe, ndstedtes en ny Plalat den 3 September 1695.
Kntc 11 Nybygder fandtes da i hele Lanlattd, deraf de 7 i Tornea Lap-
tnarl. Et Par flere kom til: 1696 Htella (Äsele) og Rneksele (Lycksele)
1700 Fabltrassk« 1727 Bjorksele, begge i Lycksele. Man turde ei ret i
l) Bidrag til Sv. st.17. Liit3n. f. f. 20, 370 f. 16, 347 fj. Djukdcrg 3,
202 ll- »Westekling 211 ll. Hidgstkksm» kesa genom sandt-t- Lapmttkltcn«
Cnlmnr 1836. 2. 18. Vlom 2, 38 i. l«nxstttti. so. 87 219 do. korts. 434 l.
451« Misiionstidning, Stockboltn 1847, 49. Zetterstetit. ltesa genom
smel- l.nppnt:n«lcer. Arohk01833.283. stneltsletit. Bidrag 1, 126· Tnnelti
3, 207· 211 ll. 224· Hekmolkn. tabt-ller alt-er lollcmitngtien oclt niikingak i
Lappcnnrken oelt Vestarbotn. slockitolcti 1810, tab. 5 og S.
2) Liiom f. f. 16, 347» 352.
Ci
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
