Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Afsnit - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
73
der sprængte Lappcrne, og som bleve deres sidste og farligste Fjende,
hvorfor det ogsaa er dem, som især mindes i deres Sange1).
Det var imidlertid itte alene i det nvrdlige Finland, at Lapperire
vare blevne trængte tilbage, ogsaa i det sydlige Finland vare Ind-
vandringer skete om end lidt sildigere. De fiitsie Stammer havde boet
over hele den nordlige Halvdel af Rusland hen til thisj sont Jæger-
og Notnadesolt, mere end sont Agerdyrtere, men bleve af de frem-
trængende Rutzsere splittedc ad i flere Dele. Eii Greii af de vestligc
Finner, Iemerne eller Taoasteriie, nnder hvilket sidste Navn sde sorstc
Gang. omtales, da de overvandtcs as Nusserne 1042, boede endnu i det
11te Aarhundrede rimeligvis i den vestlige Del af Gouvcrnenientet Wologda
og grændsede mod Nord til Lapper og Kareler, mod Øst til vermiske
Folk, mod Syd til andre sinste Stammer og mod Sydvest til de dem
nærbeslægtede Vesser og Voter2)· Dersra have de gjennem den sydostlige
Del af Finland trængt indi Landet, rimeligvis i det 11te Aarhundrede,
da Russernes Magt begyndte at tiltage. De synes paa deres Vandringer
at have fulgt Kysterne, ved hvilke og opad Floderite de nedsattefig, og først
meget sent at være dragne ind i det skovbevorede, med store Seer og Moradser
opfyldte Land-M Se vi heii til, hvorledes i den sydlige og fydvestlige
Del de fleste Kirker ere beliggende, og navnlig hvorledes Hovedlirlerne,
især de ældre, ircesteii alle ligge ved Havet eller tæt derved iFlvddalene,
men Annexerne eller de senere Hovedkirter næsten alle ligge længere inde
i Landet, da tyder dette hen paa, dels at det var hine Strog af Landet,
som befolkedeet forst, dels at endnu, da Christendommen begyndte at ud-
brede-B i Finland, og i den nærmeste Tid derefter var det kmt Kysterite
mod Syd, Sydvest og Vest, som vare nogenlunde befolkede· Meii i det
Indre vedbleve Lapperiie endnu langt ned i Tiden at bo. Endnu i det
13de Aarhundrede boede de iTavastland og de tilgrændsende Egne af dct
egenlige Finland (Vesilaks, Messuby, Birkala, Teisko, Orivehsi)s), meii
allerede noget for var der foresalden Begivenheder, som vare saretruende
for dem. 1156 eller 1157 foretog Erit den Hellige af Sverig sit be-
ronite Omvendelsetttog til Finland, Folgeti deraf var itte alene Finlands
Omvendelse, men svenske Nybygders Anlæggelse i det egenlige Finland og
Nyland. Virkningen deraf var naturligvis, at Finnerne trængtes mere
Jnusten 87 f. sit-nga 3 257. Zs4. Sjogrejn Gei. S.1,76.2512f.346ff»
Sland« Bitt. 11, ll)4 fs.
1) Sjogreti 8 f.
2) Caitreii Etii« V. 90· l44. 151. Sjogreit G. S. 1. 484 fs.
I) liiissten 86 s. Purtlian ila liste-. 2. Rein, statistische Daksielltictg d. Grosss
silrstenthnms Finnland· Helsingfors 1839, 17. Niihs, Finnland n. feine
Betoohner. Leipzig 1809. 357 f. sjagren 2.
«)Adotirln. 1778,143.jt1-. castren l, 85. luuslen 88.113.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
