Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Afsnit - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
85
stærk, men afvexler næsten aldrig med Tøveir og gjøres strccitgere ved
de skarpe Storme, om hvis Heftighed ntan ikke kan gjore sig nogen Fore-
stilling. J Barm-, der ligger paa en iiogeit Klippe i Havet, og hvor
Klimaet netop derved er i hoi Grad barsk og raat, har man saaledes
Exempler paa, at Metutesker ere fra Gaderite blevne af Stormen slyngede
nd i Havet, paa andre Steder berettes der om Baade, der, grebite af
Stormen, ere blevne reviie op af Havet og sorte store Strækninger
gjennem Luften, om Huse, der ere blæste ud i Havet ofv1).
Klimaet er, navnlig i Finmarken og ved Havet, langt mildere end
under andre Bredegrader. J- Alten er Middeltemperatureii 1o R-. (i
Februar, dcii koldeste Maaned, 47,160, iAugust, deit var-meste Maaned,
—s— 10,60); iHammersest cr det meget sjelden koldere end —:— 12z012., hvor-
imod det i Talvig, der ligger lidt mere ind i Landet, har været
—:— 170 R. -Selv ved Nordkap har Varmen steget til —t— 200 R. i Skyggen-
Koinnter man længere ind i Landet, bliver saavel Sonnnerheden som
navnlig Kulden meget stærkere, saa at det i Kantokeino og Karasjok ikke
sjelden hændes, at Kviksolvet fryser. I Karasjok hændtes det saaledes i
Slutningen af Jannar og Begyndelsen af Februar 1830, at i Løbet af
2 Uger viste Kviksolvet i 7 Dage mellem —:— 300 og 4 400 li., og at
det i 3 Dage sank et betydeligt Stykke ned i Kuglen, skjøndt Skalaen
gik til 4 400. Godt Brændevin var i de Dage frossen til en fast og
haard Masse. Middeltemperaturen fra 27de Januar til 2den Februar
var 4 28, 680 R., fra den 3die til 9de Februar 4 26, 390 R. Luftens
Stilhed og ringe antigbed gjor dog denne Kulde mindre følelig, end
man skulde tro, og stærk Kulde betinges i det Hele taget af stille Veir
og klar Luft2).
I det nordlige svenske Lapland og i det sinske og navnlig i det
russiske Laplaiid hersker der ligeledes en betydelig stærkere Kulde samt en
kortvarigere og stærkere Varnie end i de ved Havet liggende Dele af
Finmarken. JEnoutekis er Middeltemperaturen 4 2,20 R., den stærkeste
Varnie iJnli —s— 9,3» og iAugust —s— 9,63", iOctober er det gaaet under
Fryseptmktet. I Utvjoki gaaer sseii paa Elveite sjelden op for 2den Juni, ja
stundom først ved Midsommertid, og lægger sig atter den 28de October 3).
Vi maa beklage, at der for finsk og russisk Lapland mangler Temperatur-
angivelser, hvorved den store Fdrskjel paa Klintaet, alt sont man kommer
længere mod Oft, kan ret gjøres anskuelig. For at kunne sammenligne
Temperatnrforholdeue i Fiit- og Lapmarken med Steder, der ligge under
s) Poiicnann 87· svensk tjttssk. 90. Topograpbifk Jonrna124,104f.
7) Daa Jordbeskr. 183. sv. tl(ls. 89. 92.
2) Bidrag tit Finlnntls nntnrteimneil0m, etdnograli octi Statistjk. llelsinglors
1857. 107« ut. sjogkao 195 f. v. n. n. 1803", 143·
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
