Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Afsnit - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
86
samme Brede- eller Knldegkad, ville vi anføre Temperatursorboldene
paa nogle saadanne Steder1).
Middel-nu . Middeltentn Holkqck UDMFU Aar-tro
isannary « ’ i Middle VMUVSM Middelrmtv»
chlcgnkc» qvffgiin«
St.« Petersborg (600) —:— 7,5 421.44 ss—19,22
Julianehaab (60« 43«s —:— 5,95
Jaktstsl (61««) 4 33,3 C -:— 43«24 4— 19,60
Godtdaab GM s-) . . -:— 7,78 ’. —:—17,83 13,13
Arehangelsl (6501. . . —:—1l,2 —k—26,76 19,95
Jakobshaon t69« 10«t 4 1-l,10
(Fcbr.)
llpernivil t720 48«s. . 4 151,40 « ·730,47 —s— 10,60
(Febr.) «
Aarsagen lil, at Klimaet i Finmarken forholdsvist er saa snildt,
mildere end Julianehaab og Jafutsk, der ligge 140 Mil sydligere, er
den, at Golsstrommen berører Finmarkens Kyster. Dens Virkninger
spores imidlertid ikke længere end til Finmarlen, og Følgen er den, at
dens opvarmende Virksomhed savnes i det russiske Lapland· Om det vil
vedblive at være saaledes Tilfældet, turde være et Spørgsmaal, tvert-
imod synes det af forskjellige Omstændigheder, som om dens Stromniiig
begynder at ndsirækte sig længere mod Øst-, Skulde dette blive Tilfældet,
vilde de klimatiske Forhold i det nordligste Nuslaitd under-gaa en betydelig
Forandring til det bedre, men dermed har det imidlertid lange Udsigter 2).
Som ovensor bemærket, sremspirer Alt i den korte Sommer med ntrolig
Hurtighed og Kraft, saa at f. Ex. i Utsjoli Ronnen, der udspringer den
16de Juni, allerede blomstrer den 20de, hvorimod der paa Mand er 29
Dage imellem disse dens to Udviklingsstadier. Fortrinlige Græsgatige findes
i Floddaletie, en Masse vildtvoxende Beer modnes i den korte Sommer,
og selv Kornet modnes langt nordligere, end man skulde tro. Rtig dyrkcs
dog ei længere mod Nord end i dett sydlige Del as Senjen, Havre modnes
tnn undtagelsesvis i gode Somre, Byg er blevett snoden endog i Kantos
leino 1860, men det var ogsaa en særdeles gunstig Sommer. Roer
og Kaalraber dyrkes endog i Vardo og Kautokeino, og iSkarsvaag, det
nordligst beboede Sted i Enropa (og V·erden), H31· Mil S. O. for Mord-
eap, gav 1863 Ak Tonde Kartosler en 12 Fold Asgrode af gode og store
Kartofler. J den sydlige Del af det svenske Lapland modnes vore
Frugtsorter samt Hvede og Ham-e, længere mod Nord Riig og Byg-
nordligere endnn Kartosler, Kaal og Roer. Det sydligste Sted i Ind-
l) Dove, Darstellnng d. Warmeerscheinnngen don 1782——1855. Berlin1856.
1.9.10s. Nitil, Gronl geogr. og statiitlsc bestrevct. tlbbon·1857. 2-
Nat. Till. 154. 157« 164.
I) sv. tids. 100 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
