Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Afsnit - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
88
det Indre, skjøndt der oppe paa Fjelderie findes mange Strækninger, hvor-
der i hele Miles Omkreds ikke findes en eneste Kvift. Hele Maalso
Thinglag og de ydre Strog af Haninterfeft, Kjelvig og Kiftrand Thing-
lag ere aldeles skovbare. Længere mod Stfd findes store Naaletroeess og
Virkeskove.
Jo mere man kommer mod Oft, desto kortere mod Nord gaaer Træ-
væxteri. I Finland findes de sydligste Fyrrefkove ved Enarefoens sydlige
Bred, Graiten naaer derimod Utsjoli, dog findes saavel disse som andre
Træer ogsaa enkeltvis hinfides deres Nordgreendse. Ogsaa Virk, Roii,
Afp og Bævreasp findes iUtsjoki. Judlaudet afKolalapmark er bedækket
med Skove af Naaletræer og Virk, men ved Kola er Trævæxten meget
forkroblet· - s
I det svenske Lapland ere Vegetatioiisforholdeiie gunstigere, da det
er beliggende mere mod Syb. Naaletrceessloveiie naa udover dets Mord-
grændfe, og navnlig i den fydligere Del er Landet bedækket med Skove,
der naa hoit op paa Fjelde11e. Granens Grændse er 3500 Fod under
Sneliuien, Fyrrens 3000, Kornets 2800, dernæst ophører Nønnen, der
længe har været uden Frugt, og derpaa 2000 Fod fra Snegreendfeu
ophører Virken, som er bleven saa lav, at man paa en Tue kan fe over-
den. Her ere Vandene uden Fisk. Lidt længere naa Vidiearterne, samt
forskjellige Græsarter og Bær, der naa til 800 Fod nuder Snegracndfein
Derpaa Snemarker med Pletter af evig Sne, medens der dog paa de
lave Steder endnu findes nogen Plantevæxt og derpaa den evige Sne,
hvis Grændse naturligvis er forskjellig i de forskjellige Lapmarker; iLuleä
Lapniark er den omtrent ved 4000 Fod over Havsladenl).
Hoisletteii i det Indre af de berørte Strækninger er tør og vre,
triste Sletter og Høie af en graagron Farve udbrede fig her, hvor
Dvcergbirken krvber langs hen ad Jorden og et mindre Antal sædvanlig
tørre Buskvaexter hente deres Næriitg as den tvrre Jord. Blot ved
Bække og Vandfamlinger findes et livligere Gront og lave Vidiebuske.
Ficgle findes der ikke mange af her, og en vde Taushed hersker i disse
Egne. Men disse Strækninger ere dog af stor Bettsdenhed. Her voxer
nemlig en Lavart (1icnen i—nngiterinus»), Rensdyrsinosfet, der er Rens-
l) Bär 11, 157· bidt-ig til Fin1.107. 109. costren 1, 165. Dag Jordb.
s 183. Ditlon 2, 229 f. bjurdetg 3, 342. Ev. Miss. mag.1857, 515·
541. 547. Fellmann 17. Hogstroiii 370 ff. Lillenskjold speculnm
hokenle (kgl. Bibl. Haandflr.) Tholtsle Saml. kol. Nr. 9428 1, 477. 2, 475 i-
Lasu·f.f.15, 163. 201 ff. 17, 122. Nokges otsicielle altonoinislke
iilsland sok 1851—55. chris. 1858 T. 1). 13. do. for 1856—l30« chrn·1860
T p. 2. Rei1135. 88. sjogisen 158. 193 f. sv. tlas. 92 ff. 95 f. 114 i.
Top. Jonrn. 3, 117·24,108. 117 ff. Tunesil 3, 191.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
