Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Afsnit - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
89
dyrenes vigtigste Næring Dog end ikke allevegike findes det, og paa
Fsi de høieste Fjelde og længst mod Nordosc er Alt ode og tomt.
Capitec s-
Lappernco Sprog.
Det lapfke Sprog horer fem ovenfor omtalt til den finfke Sprog-
stamme, og efter lærde Sprogforfkeres Omdomme som Rask, Holmbo,
Stockfletl) turde det norsk-lapske Sprog være det ældste og oprindeligste
as alle sinske Sprog. Engang har det upaatvivlelig været talt over hele
Finland, Norge, Sverig og Nordrusland, maaske ogsaa i Danmark, og
»i det nordiske Sprog«’, siger Rask, »sindes npaatvivlelig en god Del
Kvterisk og Lapsk, ja endog i Engelsk, hvori det tildels er indkommet fra
Dansk«, i hvilket det altsaa er indkommet i ældganimel Tid-· Som
Exempler herpaa anføres Ordene stor (ikke myckel), Herder (Sknldre),
Varg (Ulv), og mange flere Exempler findes i de norske og svenske
Dialeeter l).
Det lapske Sprog ndmeerkersig ved eii stræng Consekveno i dets
Grammatik og lexikalske Forhold, ved dettt indre organiske Liv, ved den
organiske·Sanimenhceng og Forbindelse, som finder Sted saavel mellem
Bogstavertie i dets Alsabet, som imellem hver enkelt Del afSproglcere11.
Det har mange Casus og Maader, om Optativ, siger den svenske Mis-
fioncer Ganander, at den er af stor Elegarrs og fortjener ikke med Uret
at kaldes Sprogets Lyd og Sit-. Det Samme kan man ogsaa sige om
Vokativ med sine forskjellige Nuancer og ligesaa om de forskjellige Stif-
fixer2). Sproget er ikke heller fattigt. Det er fremmedt for Aarhundre-
derneo Udvikling og savner følgelig Udtryk for Videnskaber og Kunster,
Sainfnndttforhold osv. Men det har paa den anden Side en vidunder-
lig Rigdom paa Ord og Udtryk, der angaa Alt, hvad der henhører til
Lapperiies Leveritz og Virken, paa hvad de have kunnet skue i Naturen,
eller som har ligget indenfor deres Kundskabs Omraade. Det har frem-
deles en eiendommelig Boieligl)ed og Lethed til ved forskjellige Endelser
af ct Ord at udtrykke endogsaa den mindste Overgang eller Forskjel i
Betncerkelsen og Begrebet3).
l) Lintlohl l4 ff. Nilsson 1m13.2,59. Stotksleth225.231s.
2) Hogstrpin 408· Stockfleth 225. 228. 280.
E) Latin f. f. 16, 153; hvor saaledes endel af de saare mange Afledningdord af
Unoan Lys, anforeSz tjnoulset lose, tjuonlxit oplyse, tjuuultitet lade oplyse,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
