Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Afsnit - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
90
»Sproget er dybt aandigt og poetisk og røber sit osterlandske Ud-
spring.» ,,Jntet Sprog er mere skikket«, siger Stocksleth« »til at modtage
og tilegtte sig den hellige Skrists Ord. I Sproget lever og bevæger
sig, aander og udtaler sig en Aand, betydningsfuldt og paa en mærk-
værdig og forunderlig Maade tiltalende hver den, som kan, og som vil
lytte til Sprogaandens Tale, til dens sagte Hvisken, en Aattd fuld as
Hoilsed, Dybde og Følelse, fuld af Værdighed og Alvor, blid, venlig,
indsmigrende, bedende, ofte ogsaa sukkende, snkkende iErkjendelsen og
Folelsett af, hvad Folket og Sproget engang vare, og hvad samme nu
ere. Eii religios og tillige en religios-poetist Tone gaaer igjennem hele
Sproget, der ofte og gjerne forlader det Iordiske, htevende sig op til
Himlens og Jordens, til Menneskenes og Sprogenes almægtige Skaber
og Gud. Barnets Barnlighed, Mandens (5)iomadens) dybere Alvor-,
Orieutens Villedsprog findes her forenede saavel i Sproget, som hos
Folket, isærdeleslsed hos Nomaden. . . . Det græske Sprog er blevet kaldt
Erkjendelsens Sprog og det hebraiske Troens Sprog og med ikke mindre
Foie kait ogsaa Lappernes Sprog kaldes Troetts Sprog. Intet enropceifk
Sprog er saa skikket, saa rigt til at kunne betegne Guds Forhold til sit
efter sit Billede og i sin Lighed skabte Meimefke og til at betegne det
Skabtes Forhold til sin Skaber· Som det hebraiske saaledes besidder
ogsaa Lappersties Sprog en høi Grad af Gemytligbcd, Hjertet taler til
Hjct«tet, Fadereti til Barnet, Barnet til sitt Fader-«
»Nogle Exempler af Folkets egen Tale og af dets Talemaader ville
give det bedste Overblik over den Overensstenunelse ined den bibelske«
religiøse Aand, sont udtaler sig i Sproget. Verbet skabe betyder ogsaa
at velsigne, naar Gud skaber, velsigner han, sor at velsigne den faldne
Skabning, maa han skabe et nyt, Mennesket. Ordet Fred tilkjendegiver
den høieste Lykke. Da jeg med de tre Finner (Lapper) forlod Fiumarken,
ønskede Fjeldftnnerne (-lappertte) os Fredens Gjensyn; lykkelig udtrykkes ved
et Ord soin betyder Lodhaver, Lodhaoende, nemlig i den af Skaberen
bestemte Lod; Lykke udtrykkes derfor ved et Substantiv as Lodhavende.
Ulykkelig betegnes ved ikke at have Lod og Ulykke ved et Snbstantiv af
Adjeetivitet: Lodloshed· Et Verbtmi« der betyder at baade, betyder
ogsaa at fjerne; Banden betyder da ogsaa Fjernen. Et Berbuttt, der
betyder at velsigne, betyder ogsaa at bringe nærmere til sig; Belsignert
tjnouiiatottot lnnne oplyses, tjuonltolet klare op, tjuonicotaljel begynde at klare
op, s; ’ lystre, ’ ’« ’ lyse hastigt, tjuoukastet lyse engang, tjuouliatjet
lyse stadigt, tjuoukatet pludselig at klare op, tjuouicaltlnwt overrtnnples asLys.
J Stocksleths Grammatik i det lappiste Sprog, Chro. 1840» 1ste Det (ansprt i
l. f. f.) anføres 465 Ord. soin afledes af tjuouk, deraf 131 Verber, 163 Sub-
stantiver, 152 Adjrctider og 19 Ildverbien
l) Stocksletb 229 f. jsr· Node 93.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
