Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Afsnit - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
92
dels under Sverig og ved samme Tid omtrent under Rusland. Tidligere
stode alle Lapperne mere i. Bersrelse med Nordmæ1idene alene, hvorimod
de fra nu af mere og mere kom i fredeligt Samkvem til deres Naboer
og det Naboer med forskjelligt Sprog. Havde Lapperne end nu havt et
fælleds Skriftsprog, som kunde regulere Sproget, vilde det maaske vtere
gaaet anderledes, men et faadatit 1nanglede, og da Lapsk blev Skriftsprog,
var det deri nordligste norske og den sydligste svenske Dialekt, altsaa to
meget forskjellige, der bleve Skriftsprog, hvortil kom, at der brugtes en
forskjellig Netskrivning. Og si Soerig bleve endog Bøger trykte i to for-
skjellige Dialekter-, idet Ganander ndgav sine Skrifter i Torneadialekte11;
Fjellstroiii i Piteadialekteti« hvilkcii er lagt til Gruitd for Lindahls og
Ohrlings Lexicoii samt for Oversættelsen· af N. T. J senere Tider er
ogsaa den sinsk-lapske Dialekt bleven Skristsprog!).
Den reneste sinske Dialekt synes at være den østsinmarkske, hvilken
Utsjokilapsketi staaer meget mer, saa at den maa ansees for samme
Dialektz iøvrigt er der med hvert Sogii større og storre Afarter, stundom
dog hidrørende mest fra forskjellig Udtale. Enarelapsken, som Grape
anseer for det reneste Lapsk, er ikke lidet forskjellig fra det norske Lapsk
og staaer mellem Utsjokilapsken og det russiske Lapsk« Dette sidste tales
i tre forskjellige Dialekter, den ene Vest for Kola og indtil Kandalaks,
den anden paa den murmanske Kyst, den tredie paa deri terskiske Kyst.
Deri forste nærmer sig navnlig i det Nordlige den ostsinmarkske Dialekt
og Utsjokilapsk, men kasi dog ikke i Formrigdoni maale sig med de
svenske Dialekter, end mindre med den østf1nmarkske, længere "mod Syd
nærmer den sig Enarelapsken, og endnu sydligere og sydostligere f- Ex. i
Akkala er den stærkt paavirket af Karelsk. ’ Det samme er Tilfældet med
den·murmanfkc og maaske ogsaa med den terskiske Dialekt. Mod Vest
tales iKaresuaiido og Enontekis næsten ganske somiKautokeino, iJuckas-
jcerfvi bliver Forskjellen storre, i Gellivare endnu større. Og kommer
man videre mod Syd, bliver Forskjellen storre, dog siger Hogstrsin, at
de11 ikke er saa stor som mellem de svenske Dialekter, men dog stor nok
til, at de sydligste Lapper saavelsoniKaresuando-Lapperne ei kunne forstaa
Skriftsproget. Den reneste svenskslapske Dialekt anseer hait Lulealapsken
for at være, om hvilkeii hati siger, at den er ikke saa iblandet med Finsk
og Svensk som de andre, Stocksleth giver derimod KvikjollapskeirFortrinet,
maaske fordi den staaer det norske Lapsk nærmere. J de norske Norlande
tale Lapperne anderledes end iFinmarken, deres Dialekt stemmer i Alminde-
lighed med den, der tales i det svenske Naboseg11. Roraaslapperne tale
·) Varig, Samling af adskillige opbyggelige og nyttige Materier Kblzvn. 1745·
5, 607. llask 3, 236 sf·
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
