Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Afsnit - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«101
drcegtige i 8 Maaneder og fode sædvanlig to Unger ad Gangen. Mo-
derens Kjærlighed til sine Unger er meget stor. De fylge hende to til
tre Aar-, mcri naa ikke deres fulde Udvikli:ig, for de ere sire Aar. De
blive aldrig ældre end 15—16 Aar, de antages i vild Tilstand stundom
at blive 28 til 30 Aar gamle, i tam Tilstand blive de i Almindelighed
slagtede, naar de ere 8—9 Aar gamle. Naar de ere 4 Aar gamle, blive
de afrettede, og de ere tjenlige til Arbeide, naar de ere 5—6 Aar. Af
Naturen ere de meget meget vilde, men Lapperne have dog været istand
til at tromme dem, imidlertid ere de, navnlig de af vild Afkom, meget
gjenstridige og vægre sig ikke alene stundom ved at lyde deres Herre,
mest vende sig imod ham og angribe ham saa kraftig med deres Fødder-,
at hans eneste Udvei er at lægge sig under sin Slæde, over hvilken da
det opbragte Dyr lader sit Raseri gaa ud. Forovrigt ere de tamme
Rensdhr i Almindelighed taalmodige og villige. Nensdyrene ere af et
livligt, men tillige frygtsomt Temperament. Saalænge de staa eller gaa,
er det dem umuligt at være stille, men altid ere de i livlig Bevægelse,
stanges med hverandre i al muligt Venskabelighed, men indvikle da ogsaa
stundom Hornene saaledes i hinanden, at de ikke kunne komme løs, men
ontkomme derved. Naar de blive opskræmmede, slutte de sig gjerne sammen,
hvorved det bliver Lapperiie muligt at holde de store Hjorde sammen,
men derved blive de tillige let et Bytte for Ulvene, thi først naar flere
af dem ere dræbte, spreder Flokkeii sig. Ulveiie anrette derfor ofte store
Odelæggelser paa Renhjordene, i Enoutekis Sogn havde de saaledes i
Begyndelsen af Aarhundredet bragt Rensdyrenes Antal ned til k af,
hvad det var 10—12 Aar iforveien-
Rensdyrets Løb er saa let, som det vel er muligt, det synes snarere
at svæve heri over Jorden, end at lode, ogsaa lober det med stor Lethed
og Udholdenhed. Det kan saaledes lobe 12 Mit i 6 Timer, og kan,
naar det gaaer haardt til, og Foret er godt, lobe 12 Mil uden at
standse, men maa da i Almindelighed strax dræbes for at forebygge
den langsomme, tæt-ende Død, der ellers vilde blive dets Lod efter
en saadan Tilr. Derimod løber det uden Vanskelighed 6 Mil i godt
Fore uden at standse. Den sædvanlige Byrde, det maa trække, er 10
—12 Lpd·
Hvad Rensdyrets Næring angaaer, da æder det om Sommeren med
Begjærlighed Ly11g, Græs, Birkekviste, Angelika, Paderokker, Syrer og
andre saftige Fjeldvrexter, men om Vinteren lever det udelukkende af Sue
og Rensdtsrsmos, en Lavart, der i Mængde findes i disse nordlige Lande
og nærmest ved Sucgrcendsen. Det er hvidagtigt, omtrent 3 Tommer
langt og indeholder trods sit ringe Udseende en stor Mængde Næringsstof.
Nensdyret kan lugte det under Sneen, som det da sknsler bort med For-
sodderne. Har der lagt sig en Isskorpe paa Sneen, tan det ikke gjen-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
