Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Afsnit - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
107
mig i Ansigtet; i de sorste Sekunder er Oiet itke istand til at skjelne
Gjenstandene, til den bedoveude Huudemnsik kan stundom forene sig et
ille mindre bedovende Barncstrig, forenet med Hyssen og Pryglen paa
Hundene, for at bringe dem til Taushed. Imidlertid har jeg rinder Alt
dette maattet blive staaende ved Jndgangen paa Veddyngen og skal
nu til tned boiet Ryg at begynde Bandriugen til min andiste Plads
gaaettde paa Randen af Jldstedet, ikke ganske udett Fare for at styrte i
den brændende Ild eller i deri kogende Fisodgrtsde· Alle komme nu iBe-
vægelse for at trække Benene til sig, thi man ntaa altid sidde paa det
flade Gnlv med udstrakte Beti, undertiden kan der ogsaa være smaa
Vortt, som maa bringes tilside, eller ogsaa hænder det, at Ilden, som har
taget fat i mine Klæder, skal slukke-s. Ottt Formiddagen finder ikke en
saadan Trængsel Sted; den begynder egenlig forst ud paa Eftermiddagen-« l)
»J Teltet har Alle og Alt sine anviste Pladsen Jttderst paa begge Sider
i samme er Høiscedet, paa den ene Side og øverst sidder Fadereii, ved
Sidett af ham Moderen og nærmest hende de yngre Børn Jttderst i
Teltet ligeoverfor Fadereii og Moderett, men paa den anden Side sidde
de ældste og voxtte Borti, og ved Siden af disse og nederst i Teltet
Timerne-« «)
Ikke altid kunne imidlertid Lappertie benytte deres Telte. Det hændes
stundom paa deres Reiser, at de ikke kunne saa Teltet opslaaet, enten
paa Gruttd as Uveir eller andre Omstændigheder, i saa Fald bliver der
dcitt intet andet Valg end at overnatte paa Sneen uden Baal eller varm Mad
til at opvarme sig ved. De lægge sig da i Almindelighed til at sove
paa Sneen, i Almindelighed med Sladett over- sig, deres tykke Klæder
og Vanen hindre dem fra at fryse ihjel, og blive de end indsneede, tnnue
de grave sig ud igjen, naar de vaagne. At Lapperne om Vinteren, naar
lilvene ere mange, undertiden forbinde merliggende Treestammer med
hverandre ved Nissletninger, og saaledes danne sig en Slags Reder oppe
i Træertte, hvilket en nyere fransk Reisende fortæller-, savner vist al
Grund-)
J disse Forhold henlede nu Fjeldlappertte deres Dage lykkelige
og tilfredse. ,,llnder Guds frie Hinunel,« siger Stocksletl),3) »uden
andet Tag over sig, tilbringer Fjeldlappett fin meste Levetid. Hans
Boliger, hans Telte beslytte ham ikke mod Veirliget, ikke altid mod
Regnen om Hosten, ikke altid mod Vinterens Sne, ikke imod Stormene.
Sneen fylder stundom hans Telt, Stormene slynger det stundom til
Jerdettz Sneeit skuffer han igjen nd as sit Telt, reiser det igjen efter
l) Brole 39 f. Uinrdcrg 3, 308» Stockfletb 55 s-
2)Enn1111265).
s) Stocksletb 215 ss. jsx· Folkevenne111864.540f. Th. Tidskr. 1857, 3.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
