Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Afsnit - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
128
disse ved at lade deni vælge mellem kallvacl (Druluing) eller riinnskjnts
(at sættes i en Kjærris, som sættes i Fart ned ad Klipperne),·Noget,
som vel Lapperne bestemt benægte, men som der dog ikke mangler Exempler
paa. Maaske det navnlig tidligere i Hedenskabets Tid fandtSted, skjondt
der dog ogsaa dengang fandtes Exemler paa detModsatte, og andre ældre For-
fattere f. Ex. Toruceus roser dem for Godgforenhed.l) Hvad Pengegjerriglzed
angaaer, da vare de i Hedenskabet i høi Grad besjælede af denne Last
og ere det tildels endnu. De gjorde sig ingen Samvittighed af at be-
drage Andre i Handel —— saameget mindre da de bedroges saameget af
de »Christne« — og bagefter roste de sig af deres Bedrifter i saa Hele-
seende, og den Dag idag vise de iHaudel megen Egennytte og Gridskhed
og lægge ofte en Forslagenhed for Dagen, som man ikke skulde tiltro
dem. De Penge, en Fjeldlap erhverver og ei absolut behøver, bruger
haii dels til Selvsmhkker og deslige, dels og tidligere navnlig som oftest
nedgraver han dem i Jorden, en Skik, ogsaa Bfarmerne tildels havde,
idet deri Døde skulde have Halvdeleii eller Trediedelen af sit Gods ned-
lagt iJordeii (dog ikke eller itke altid i Grave11). Haii sigeis Ingen,
end ikke sine Nærmeste, hvor de ere blevne gjemte, og forhold-Hvis store
Summer ligge paa den Maade skjulte iJvrdeiis SljodiLaplaiid. Thveri
var iHedenskabets Tid aldeles ukjendt, og er det endnu, undtagen af
Rensdhr, hvortil Fristelsen unægtelig er stor, naar et fremmed Rensdnr
slutter sig til deres Hjord, og dets Mærke let kan forandres, især naar
de selv have mistet et, maaske netop i de samme Dage. En anden Arst
af Thveri eller nndersundig Fremfærd har i de sidste Aar begyndt ak
gjøre sig gjældende som en Følge af Ruslands tidligere omtalte Edict af
1853« idet ildesindede Personer have drevet Andres Neusdhr ind over
Græ1idsen og angivet det for Embedsmaendene for saaledes at erholde
Angiverbelonuingen. 2)"
Fjeldlappeii er af et roligt og stille Sind, »det er at· ligne med en
Bæk, hvis Bølge flyder saa sagte, at man neppe mærker, at den rører
sig. Stiller nogen større Hindring sig i Veieii for Vælceii, bøier den
til Siden, metk den naaer dog til Slutningen sit Maal. Saaledeser
ogsaa Lappens Si11d: stille, fredeligt, eftergiveude· Fred er hans Valg-
sprog, otii Fred er hans første Spørgsmaal, er der Fred i Landet
")’ Broole 41. cnstreii1,222.Dau.Bil-l.6, 613. Hogftroni 482· Las-
niug f. f. 20, 163. Norsl Vid. S. Skr.2,2:105. selv-ller 37. Theol-
Tidsslr.1857,3. Torneens 64.
«) Bloin 1, 192. Broole 118 sf.174. Ennnlt 310-f. Hogftreiii 430 i-
Jessen Efterretning om de norsleFinners og Lavperg bedener Neligiotl(Till(rg
til Leem)72. dsetcalle 3, 256. Node 205. seneste-i- 37. Snorro ML
(c.427). Sv.Tidsskr. 108. Theol. Tidsskr. 1857, 5. V.A. ii. 1804, s-
2ctterste(lt Umcs 305
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
