Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Afsnit - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
bliktet, deres Ubekjendtskab med høiere Glæder bidrager meget til at mere
deres Hang til Drikkeri, men mest iiaeres det af havestsge, »christelige«
Kjøbiiiaeiid.l) Tilbøielighedcii til Braeiideviii er ved at afløses af Til-
bøielighed til Kasse, hvoraf der nu bruges paa sine Steder saare meget,
i et Præstegjaeld iSenjen —- Tronisø Fogderi f. Ex., der har 2700 Ind-
vaanere, bruges der 24000 Rd. aarlig til Kasse og Tilbehor. Men kaii
man end ikke i okonomisk Henseende finde dette Feriiomen glædeligt, det
er dog langt at foretrække for Bræiidevinsdrikkeriet, og Noget kunne dog
Mennesker i hine kolde Egne traenge til at have at varme sig ved og
bevcerte hverandre nied.2) En anden Tilbøielighed, Lapperiie have, er
den at rtsge Tobak, en Lidenskab, der allerede onitales af Reiseiide i det
17de Aarhundredes-)
Lapperne have ingen Tilbøieliglsed eller Anlæg for Musik, derimod
hnde de —- iseer de Unge — forskjellige Legemsovelser, ligesoni de ogsaa
holde af Selskabs- og Kortspil. Deres Vittighed øve de ligesom Gren-
lcenderne blandt andet paa at give hverandre Øgenaviie.4) De ere as
Naturen begavede med en god F rstand og god Hukommelse.5)
Frugtbarheden blandt Lapperiie er ikke stor, desto storrc Glæde bliver
der da, naar et Barii sodes· Vorneiie nyde kun ringe Pleie, og som en
Følge deraf dø saare Mange af dem tidlig bort.0) De have megen
Frihed til at raade sig selv, ogOpdragelsen gaaer mest ud paa at vænne
dem til deres sremtidige Levevis· Tugtes de, da er det mest med Ufor-
stand. J tidligere Tider (v. Westcns) solgte Lapperne, navnlig iNorge,
deres Børn til Nybyggeriie, der brugte dem til Tjenestefolk, Saadant
høres Gud ske Lov! nu ikke mere, tvertimod ville de nødig af med deres
Børn, og det er derfor ofte vanskeligt at bevæge dem til at sende dem
hen til en Skole, hvor de kunne laere noget.7) Tidligere hørte Barne-
forboldet oste op, naar Boriieiie kunde sørge for sig selv, og man har
Exempler paa, hvorledes gamle Forældre (eller syge Tjenestefolk) lodes
tilbage med endel Proviaiit og laa hen i flere Maaneder, til man besøgte
dem igjen, eller atBørneiie paa andeii Maade skilte sig ved dem. Meii dette er
l) Bieetken 84 t. P. Clanseii Morges Bestridelse. Kbhvii·1727, 130· Lssm
f. f. 16, 352 f. bedste-dine forts. 25. dlaktiiitere 6. 43. Norges off.
Stat. 1853 T. 7. qugken 211 k. Stockfleth Bidrag 1, 161. Sandt
Ædriieligh·109 si. Wolff Norcigio itiustriiia· Khhvii. 1651, 106.
2) stuiilius forts. 25. Stsocksleth Bidrag 1, 161. Sandt Ædrneligh. 110.
I) blaisttnieko 68 jsr. Btecftien s7.
«) Bleetlcen 119 ll. Vrooke 411. Bnou113031. Hogstwm 486 s. Læ-
stadius 145. Top. Joiirii· 24« 139. l’. A. ti. 1804, 9.
3) Blom 1, 181. Lessiiig 103; sciiactor 41.
Cf Enault 308. Georgi1,·10. lioxsgnek131· Hogstroni 467 f.
’) uteelkeii15912 Brooke 176· Fctimaiiii L9. Opsstroiii 470. Th.
Tidsskr. 1857, Z. V. A. ii. 1804, 12-
o
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
