Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Afsnit - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
iSmaabyer og have lnn meget faa Renodyr. Dette hidrører dels derfra,
at de have saa godt et Fisferi i Johavet og i de store Seer snandra
og Nuotosen, saavelsoni i de utallige mindre Sner, dele derfra, at deres
Religion med sine mange Fastedage hindrer dem i at leve saameget af
Kjod, saa at de neesten det halve Aar maa undvære denne Fode. Sjelden
have de mere end 10—80 Rensdyr, ja selv de Nigeste af dem have kun
100 Renodyr, hvilke de mest holde for at bruge dem til at kjøre Skov-
prodnkterite hjem med eller til Reiser og Fragtkjorseler. Om Sommer-en
maa Renodyrene passe sig selv paa indhegnede Strækninger. Kveegavl
kjende de næsten Intet til, Koer have-S slet ikke, Faar have kim de Fær-
reste. De ruosisfe Lapper ndmcerke sig forresteit paa en fordelagtig
Maade fremfor de andre Lapper ved deres store Foretagelsesaand« i
hvilkeii Henseende de dristige Rnssere ere dem et godt Exempel. J det
Sydlige farlde de meget Tømmer, forfærdigede deraf Baade og deslige,
som de fore nedad Niva til Kandalako og sælge der. Enhver Leilighed
til at fortjene Noget, benytte de, hvoraf Folgett er, at Gjæstfrihed er
noget næsten aldeles Ubekjendt iblandt. De drive megen Handel og ftaa
sig som en Følge deraf bedre end de andre Lapper· Om Vinteren ere
de fastboende og leve da mest af Iagt. Regn-ingen behandler dem som
dens andre Undersaatter, og de ere saa langt fra at forskaanes for ossenlige
Byrder, at de tvertimod plages dermed, men derved vænnes de til at
stole paa sig selv og anvende deres egne Kræfter-, fremfor at se hen til
det Ossenlige om Hjælp l)
Skjøndt Elvelapperire tildelo ere omslaktende, have de dog faste
Boliger, som ere byggede ved bekvemme Fislesteder, i Regeleii haves fire,
en til hver Aarstid, stundom endnu flere. De ere iAlmindelighed Tree-
hytter, dei- forneden ere sirtantede, men noget høiere oppe pyramidefor-
mede eller runde« Hytten bliver ved to parallelt løbende Rader Perle
og to andre, der parallelt skeere disse, delt i 9 Rum, af hvilke de
forreste brngee til at gjemme Hnogeraad i, de tre bagerste til at gjemme
Madvarer i, det midterste er Jldstedct, til hoire derfor Mandens og
Konen-I, til venstre de andre Personer-3 Opholdssted. Ved Hytten paa
Hovedopholdsstedet findes desuden endel Stolpeboder til at gjemme Fislene
i. Om Sommeren slytter Fisierlappeii, som ovenfor omtalt, om fra den
ene Sø til den anden, og har Hytter paa sine forskjellige Opholdssteder-,
men naar Fistefangsten ophører, drager han til sin Binterhytte, der er
opfort et Sted, hvor hait kan finde Mos til sine Renedyr, Bark til sin
egeii Fortcering samt Brænde. Hytten er kim 2—k Aleit hoi, men lavere
paa Siderne, den er aabeii foroven, at Nogen kan trætte nd, under
l) Var 11, 175 ss. castren 1, 130 f. Christianiapostert 1860, 165.
Keilhan 46 f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
