Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Afsnit - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
139
Sengett er Faarenes Plads, og her er Gulvet lidt dybere.( Bord og
Stole findes sjelden, derimod Senge. Hvor der er Borti, findes i Al-
mindelighed en Ring i Gulvet, hvortil de fastbindes; at de ei skulle
komme til Ilden. Ere de nted Forældre-rc ude i Skoven, bindes de i
Almindelighed fast til et Tree. Hvorledes der kan se ud i en saadati
Fiskerlaps Hytte, fortæller Pastor Fellmann i Utsjoki, idet han omtaler
en, han paa en af sine Embedsreiser maatte overnatte i: »Den gamle
Matid førte os nu til sm Hytte, der var saa tilfoget, at man næsten
Intet af den kunde se. Rog og Gnister syntes umiddelbart at udgaa as
Snedriven. Eftets en god Stunds Arbeide lykkedes det os ogsaa gjennem
den tykke Snevold at trænge ind i Huset. Det var dog et Tommerhus
henimod 7 Alett langt og 6 Alett bredt, dog ikke faa hoit, at eu Mand
paa 3 Alett kunde gaa opreist derinde. Eit stor flad Sten ved Indgangen
til venstre for Doretc udgjorde Jldstedet, hvor den flammende Jld gav
Ltjs og Varme til dem, der stode nærmest ved den. Meti Skorstensrø1«et
gik ikke høiere end ligeover Taget, af hvilken Grund Vindpustene ofte
dreve Flammen ind i Værelset, som var opfyldt med Mennesker. Her
var der to Syge, og de Fristes Antal, nogle urolige, af sveer Hoste
angrebne Bortt nncedregnede, udgjorde syv Personer. Desuden fandtes
i Stuett 3 Faar, et Pat- Katte, en Kalv og en Hunhnnd med Hvalpe,
hvilket var- hoist besværligt, om man gjorde et Skridt indenfor de Grændser
den syntes, burde være den helligede.« —— Belysningen i saadanne Hytter
kommer fra Jldstedet, stundom bruges ogsaa Tranlamper, hvilket just ikke
forbedret- Luften. Deraf og af Nogen ere Væggette ganske sorte og stidne.
Udenfor Hytten have nogle Fiskerlapper en lille Udbygning til at gjemme
Klæder o. desl. i. Rigere Lapper have egne Faarehnse, desuden stundom
et Kohus. Udcnfor hver Histte findes Stolpeboder til Forraadet. I
Norge have Elvelappertte undertiden saadanne Gammer, sont vi nedenfor
ved Solappcrne nærmere skulle omtale.s) Hvad de russisle Fiskerlapver
angaaer, da ere de Flestes Hytter af samme Art som de ovenfor beskrevne
dog med den Forskjel, at Loftct er fladt, og at de ligesom stundom de
finske Fiskerlapper have istedetfor Senge lange, brede Vaknke langs Hyttens
Vægge. Ved Havkysten, i Fjeldegtie og i det Hele taget, hvor det Sk
Mattgel paa Tree, bo de i Hytter, byggede af Plcmker, der staa noget
straat. Hytten er bredest iMidten, og Siderne lobe mod hinanden- dog
ikke sammen, thi ved hver Ende as Hytten findes en smal Tværvæg.
Taget er fladt og dækket med Torv, Gulv er der ikke. Andre Lapper
bo i Hytter af fannne Art som de sinste Rogporter eller de karelste Huse.2)
1) cnstren 1, 40.119s. lsellmaitit 44. 59. Focced.1865, 45ff. Læstnc1ius
203. Sv. Tids. 106. Vargas 2,159.
T) castren 1, 131 f. Folkev. 1865, 45 ff. Keilhan 46. sjogken 141 f-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
