Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Afsnit - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
142
Mangfoldige besviinc, meii det har ogsaa hændet sig, at endel undertiden
ere sprungne op og have begyndt at slaa dem, der sade ved Siden af dem.
»Lignende Tilfaelde,« siger han, »har jeg selv set indtrcesse i deres Hytters,
naar Nogen nformodenlig har raabt, eller en Glod har knistret. Naar
de vaa denne Maade blive forsirwkkede, pleie de ligesom at hoppe i
Veiret og lægge ikke Mærke til sig selv, naar de have Kniv eller Oxe i
Hænderne, men hugge til den, der er dem nærmest Jeg har set dem,
der have gjort Alt, hvad besynderligt de saa, efter. Om Nogen vred
Munden-, pegede Fingre, dandsede eller gjorde andet Saadant, da have
de gjort Alting efter og naar det var overstaaet, have de spurgt, om de
have baaret sig upassende ad, saasom de sagde, at de ikke vidste, hvad
de havde gjort-» Ogsaa fortceller Tornaeno om de gamle lapste Kvinder,
at de fleste af dem kunne ikke taale nogen hæftig Sindsbevcegelse, og at
naar Nogen peger paa dem eller fortorncr dem, blive de vilde, fare paa
Folk og slaa dent med, hvad de have i Haanden, og blive ved dermed
z eller 1 Time, til de ere blevne trætte eller have udfovet. Ligeledes
fortæller Ehrenmalm og andre Forfattere, at de lapske Kvinder uden
mindste Anledning besvime flere Gange om Dagen-I) Iøvrigt er de
rnssiske Lappers Charakter, som ovenfor antydet, bleven meget paavirket
ved Omgangen med de russiske Kareler og navnlig med selve Nusserne»
Kan man end i en Kreds af de livlige ansere strax gjenkjende den stille,
sagtmodige Lap, faa er han dog i Forhold til andre Lapper en Russer·
Oin Sondagene morer haii sig gjerne med Boldspil eller andre rnssiste
Adspredelser.2) I Urenlighed overgaa Fiskelapperne Fjeldlapperne baade,
hvad deres Legemer og Huse angaaer, i Almindelighed kan man langt
borte lugte deres Hytter paa Gruiid af den Stank, Fiskeaffaldet, der i
Dynger er ophobet udenfor dem, foraarsager.s)
TilElvelapperne hører Størstedele11 af de rnssiske Lapver, Enarelap-
perne, nogle af Utsjoiilappertie, de i det Indre af Ostsinmarken boende
Solapper og endeel af de svenske Lavper. Deres Antal knnne vi ikke
opgive, men det er større end Fjeldlavpernes.4)
Solapperne, hvis Liv ved Havlhsteii frembyder Leilighed til Sam-
lvein med Andre, ere af et mere muntert og livligt Sind end Fiskerlap-
perne. »Han er,’« siger en svensk Forfatter,5) »i alle Henseender et
voxent Varri, nyfigen, nbetcenkson1, forfængelig, paatweiigende og lidet ud-
holdende, især ved sircengere Arbeide, men tillige livlig, godmodig, venlig,
1) Vär 11, 178· castren 1, 135 f. Ebrenmalm 119· Georgi 1, 4.
Hsgstksm 484 f. Lasn.s.f.16, 157. Tornceus 51·
«) Gnstken 1, 139.
3) castken 1, 39. Folkevennen 1865« 48. lloggnek Gl. Sandt Ædrnes
lighed 116· 4) custriin 1, 118. 130. liekbersteln 123. «
3) Th. iil. Friss i sv. Lill. 110.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
