Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Afsnit - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
146
megen Rigdom blandt dem, som blandt enkelte Fjeldlapper, men heller
ikke den Fattigdom, sam blandt Fiskerlapperne. ,
Skovlapperne høre faagodtsont udelukkende hjemme i Sverig, navnlig
i Pitea Lapmark, hvor alle Arvidsjaurlapperne hore til denne Klasse, i
Jockmock og Gellivare sindetz endel, i Lhcksele og Äsele meget faa, i Enare
ere de mere og mere gaaede over til at blive Fiskerlapper, da de ei godt
paa samme Tid kunne passe Rensdhrette og fiske.1)
Foruden hine Lapper er der eller navnlig har der været, saavel i Sverig
som i Norge endel Lapper, som erncere sig ved Tiggeri eller simple, for-
agtede Vestillinger. Oprindelig er det vel forarmede Lapper, som have
slaaet sig til saadan Levevei; naar en Lap ved Ulven eller andre Ulykker
var bleven sine Renddlsr berøvet, søgte han ned ad Landet til, opførte
sig en lille Jordhhtte ved Skovkanten og foretog smaa Stre»iftog" ned
igjennem thderne, Manden maaske med et eller andet Redskab til at
forfærdige Hornfkeer eller deslige Smaating med, Konen med betydnings-
fulde Trylleformularer, med Spaadoniss og Læge1nidler, Bornetie med
fortrinlige Gaver til at tigge, Alle omgivne af et vist mystisk Væsen,
som fulgte med Finne- eller Lappenavnet og skaffede dem Indgang overalt,
saa at Familien endogsaa kunde trives ved dette Liv og fortsætte sig
derved i flere Slægtfølger. Saaledes flakke Tiggerlavper den Dag idag
omkring i det Throndhjemske, om Sommeren ogsaa tilbaads langs Hav-
kysten. I Sverig streife de helt ned i Angermanland og i Dalarne. J
tidligere Tid vare de talrigere, og der fandtes navnlig ikke faa af dem
i Jndherred ved Throndhjeni, hvilket foranledigede de norske og svenske
Regeringer til i Begyndelsen as forrige Aarhundrede at-ndstede sit-Enge
Love mod dem, nu ere de derimod meget aftagne. Nogle Forfattere
haveideni villet se Forseedre til Taterise, hvilket er aldeles ubegrnndet, thi
Tiggerlapperne og Taterne holde sig strængt afsondrede fra hinanden, hvor-
imod det jo nok kan være, at en og anden Tiggerlap har sluttet sig til det
omlodende Betlerpak og derved givet Anledning til slig Atitagelse.2)
De Lapper, der have taget fast Bolig og ere blevne Agerdyrkere, af
hvilke der navnlig i Finland sindes mange, kunne ikke henregnes til en særegen
Klasse, thi de ere eller ere ved atblive ganske denationaliserede, om de end navnlig
iNorge, hvor de kaldesBofinner, endnu ikke ganske have opgivet deres Sprog.s)
« 1) Aritdt.3, 270 ss· Brooke32. anenskegnt sueetxv geosr.oepolir. desek.l-ngti.
Bat.163142. Onstten 1, 42. Djurbekg 3. 338 f. Ebrenmalm 126 ff.13 C.
Folkevenne111865. 47. L. panltnnsCottsnshist.akcloeostkensnws1636, 88.
tlerdeksteln 170. Angsan so. ·Hals-her 4, 322· Hogjtrom 42ö.
Mon- s. f. 15, 236 f. 244. 17, 145« 284· 20, 159. Læstacltns 209 ll-
snosni1818, 68.
1) Arndl 3, 279. Blom 1, 201. Dan. Bibl. 6, 614. Læstadtus 139 f. 200·
Sandt 215 si. I) Stockfleth Bidrag 1, 242. 244.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
