Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Afsnit - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
161·
fremgaaer ikke af Sagnene. At Stallo’erne stildres som menneskecedende,·
hidrører maaske blot fra den Frygt, Lappertie naerede for dem. 1)
Lapperiiev Guder hædredes ved Offre. Offringen bragtetz i Al-
mindelighed ved Passevareriie (de hellige Stene), paa andre Steder op-
reistev en Slags Altre, nemlig et Stillads paa tre til fire Stolper, hville
Lapverrie i visse Tilfælde havde bag deres Hytter eller paa de Steder-, hvor
deres Treegnder staa; paa Altrene, der stode ved Stengnderne, lagdes saa-
danne Offre, som man frygtede for, at vilde Dyr skulde bortslcebe· Templer
havdes ikke, derimod vare enkelte Sceiter mere ansete end andre. I Re-
geleir bragtett Offreiie i Efterhosten efter sndslagtningem men der offredes
ogsaa til andre Tider, naar Nød og Trcmg fordrede det, eller Trold-
trommen paa Foresporgfel erklærede det for nødvendigt, ligesom der ogsaa
var mange Sceiter, som ingen Lap reiste forbi, uden at bringe dem sit Offer-.
Ved Troldtronnnen blev det ogsaa, i det Mindste blandt de svenske Lapper,
afgjort, hvilken Giid Offret skulde bringes. Det tilbødes først Tjernies,
vilde Ringen ei standse ved hans Billede, tilbødes det Storjnnkeren og
dernæst Vaive. Undertiden skete det ved, at Lapperi stillede sig for Sceiten
med en Steii iHaanden og adfpurgte Gaden, hvad haii vilde have til Offer
for sine Gaver, og naar hcm havde givet det tilkjende, bragtes Offeret.
Offringen skulde forrettes af en Noid (eg. Noaaid), der med Hensyn til
denne Forretniiig kaldtes Vlodmanden, han skulde iforveieti faste og rense
og to alle sine Lemmer, ingen Kvinde maatte deltage i Offringen, men
blot høre paa Tryllesangene samt deltage deri. Offerdhret skulde være fuld-
kommen frisk og sundt, til Tjerniec, Storjunkeren, Horagallett offredes
knn Haudyr, til Saralka kun Hnudhr, Hatier undtagen, til Sol og
Maane intet Handhr eller fort Dyr. Der offredes helst levende Din-
saasoni Rensdhr, Faar og desl., Fisk (Fiskerlapperne), sjelden Sælhunde
og deslige Dyr-. Undertiden offredes Mælk, Mælkesuppe, Ost o. s. v.
Soiii oftest slagtedeb hele Dyret, som man da sorterrede, hvorpaa man
tog Benene, Næfe11, Øine11e og nogle flere Dele af Legemet og nedlagde
dem i deres naturlige Ordeti i en Slags Ligkiste af Virkebai·k, hvorpaa
det overstroges med Blod og nedlagde-I iJorde11, i den Tanke, at Gaden
selv kunde slabe Kjød derpaa. Bar- Offret bestemt til en af de fornemme Af-
guder, udstarse de hans Billede, hvilket laldtes Værro-mnora, af en Virke-
knnb, halvanden til to Aleii høi, (Tjermetz skulde saaledes hvert Aar have
et nht Villede), fatte det over det uedgravede Offer, overstroge det med
Offerblod og gjorde nogle Kors dermed paa Brystet, Øinene gjorde de
7snnn·1861.372· castren 1, 18. Keilha1112. Leem 423 ss. Liivning
15, 21lff.17, 135. 20, 163. 18, 254 f. l«wstntlins 467. Nilssotr 1
udg.4.31f. Sjogreti Ges. S.1, 315. 321. Stockileth 216 f. Suonrt
1848, 59.
11
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
