Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Afsnit - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
163
Offreire bragtes sjelden til.Nadien, derimod iscer til Saivoerne, Horn-
gallee, Sarakla (af Kvinder) og Seenerve. Ogsaa ossredes til Jomfru Marie
og til Gnd, der fandtes aftegnet paa deres Nnnebonime og kaldtes sbmelen
Atzhie(Gud Fader), meelcn Barne (Gud Solt) og meelensSliles-Vuoign
(G11d Hellig Aand). Aarsagesi til Offringerne var ikke Syndtzbevidsthed
og Oiistet at faa Synden assonet, vel ansaa de nogle enkelte Synder for
Synd, men Syndsbevidsthed og Tragten efter og Mulighed af Forlosiiitrg
kjendte de Intet til, ligesaalidt som Mongolertte, Vognlerne, Samojederne
og andre stammebesltegtede sjamanske Folk. Lapperne havde en fatalistisk Tro
paa en engang bestemt Skjæbne, og det Hele, de attraaede med deres
Offre, var at afvende forudbestemte Ulykker eller at erhverve sig Gudernes
Beskyttelse i deres timelige Anliggender-, at takke Guderne for- beviste
Velgjerninger og at berede sig Adgaiig til Saivo·
Eir overtroisk Skik, Lapperne havde, og som det varede længe, inden de
kunde opgive, var deres »Nenhelgelse.« Denne bestod deri, at naar en Lap
havde fwldet en Ren, maatte han ei bære Kjodet gjennem den rette Dør, men
gjennem Renhullet d. e.en Dør ligeoverfor den rette, den agtedes for hellig, og
ingen Kvinde maatte gaa igjennem den eller i det Hele taget komme paa den
Side as Hytten, hvor den var. Og naar Lappeii var kommen ind, maatte Konen
have Salt eller Ellebark tilrede, hvormed han tvcettede sine Øine, at han en ·
anden Gatig kunde have desto bedre og større Lykke til at fange Rensdyr·
Det er vanskeligt at udfinde, hvormange Erindringer af den
sande Tro, Lapperiie havde bevaret gjennem Hedenskabet, da disse
Antydninger af Sandheden ligesaagodt knnne forklarec af den senere
Berorelse med Christendonnnen· Af det Ovenauforte vil det vise sig,
at adskillige Lappei· troede paa en almægtig Verdens Skaber, der
havde skabt Alting ved stik enbaarne Sort. Ogsaa havde de Tanker.
om Sjælens Udødelighed, derimod ikke om Kjodets Opstandelse; Sjælene
fik i Jabmeaimo et nyt Legeme, men det Samme sik forresten ogsaa
Rencdyrene, ijrnene o. s. v. Overhovedet gjorde de ingen Forskjel
paa Menneskets Sjæl (og Aand) og Dyrets. De tænkte sig ogsaa en
forskjellig Tilværelse efter Dodett, en god og en mindre god, men den
Glæde, der var hisset at nyde, var aldeles kjedelig. Tanken om, at de
fra Jabmeairno skulde komme til Radienaimo eller Guds egen Himmel,
havde de uden al Tvivl laant fra Christendommen.
Offrene bragtes, som ovenfor anført, as Noaaideriie eller, som de i
Almindelighed kaldes, Noiderne· Ligesoni Sjamanerne hos de med Lap-
perne beslægtede Folk ere de snarere at anse for Troldnnend end for
Præster-. Det var dem, som egenlig styrede Folket, som de ved deres
Troldkyndighed holdt i stadig Frygt for sig. Eii Noid antoges at kaldes
til denne Gjernng af Toiito d. e. den onde Aand, enten i Drømme eller
paa anden Maade, han nndervistes nn as siii Saivogadze (Skytt5aand)
11JZ
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
